Sådan indretter du et lækkert køkken-alrum
Et stort og åbent køkken-alrum er en drøm for mange husejere, og det er af god grund. Det er steder, hvor man bruger mange timer, hvor man opholder sig med sin familie og taler om dagens gang, og hvor man holder middagsselskaber med venner. Derfor kan det også være en svær indretningsproces, da der er tale om en sammentrækning af to forskellige rum. I dette indlæg kan du blive klogere på, hvordan du bedst går til opgaven med køkken-alrum indretning, så du kan få det køkken-alrum, du drømmer om.
Påtag dig gør-det-selv-opgaver
Eftersom køkken-alrummet ofte er et lidt større rum, der som nævnt kræver ret forskellige møbelelementer og inventardele, kan du skabe luft i budgettet ved at påtage dig gør-det-selv-opgaver. Der er naturligvis ting, som man ikke selv må stå for, som fx varme- og elinstallationer, men ellers er der rimelig frit lejde til at udvikle sit drømme køkken-alrum. Her finder du nogle tips til gør-det-selv-projekter, der kan give dig et større økonomisk råderum i den videre proces:
- Gå på genbrugsjagt og find spisebord, stole eller endda stel til køkkenet, som du selv kan upcycle med lidt maling, en sav og god viljestyrke.
- Du kan også selv stå for ophængning af gardiner. Gardiner er virkelig er et element, der kan hjælpe med at skabe en rød tråd fra køkken til spisestue. Vælg et farvetema, der kan præge alt fra gardiner til køkkenmaskiner, så du kan få fornemmelsen af, at du har skabt et homogent rum.
- I ældre tider var køkkengulv og gulv i spisestuen ofte to forskellige typer. I dag vælger langt de fleste dog én gulvtype til køkken-alrummet, der markerer, at der er tale om ét, fælles åbent rum. I dag kan man få diverse klik-gulv, der gør det nemt for enhver husejer selv at få lagt et flot trægulv eller et miljøvenligt linoleumsgulv i hele huset.
Glem ikke vedligeholdelse og løbende forbedring af dit køkken-alrum
Når du går i gang med din køkken-alrum indretning, gør du klogt i at huske, at disse rum ofte slides på allermest. Derfor skal du ikke gøre det sværere end højest nødvendigt for dig selv at kunne reparere løbende eller finde udskiftninger til de elementer, der præger rummet. Dertil er det vigtigt, at du har øje for det praktiske, når du indretter dit køkken-alrum. Det skal ikke være svært at finde den kniv eller skål, du leder efter. Det kan også være smart med skuffer, som du blot kan puffe til med hoften for at åbne dem, så du også kan få fat i en ekstra skål, selvom hænderne bærer præg af den mad, du er ved at lave. Skab altså rum til opdateringer, så dit køkken-alrum kan udvikle sig i takt med dig og din families behov samt slitagen, der unægtelig følger med.