Gør skraldespanden dekorativ
De grønne affaldsspande pynter ikke ligefrem i indkørslen. Heldigvis kan skraldespanden skjules med en smart skraldespandsskjuler! I denne artikel guider vi dig til, hvordan du nemt og hurtigt kan gemme din skraldespand væk.
Sådan gør du
- Gode adgangsforhold: Det er dit ansvar, at skraldemanden kan komme til skraldespanden. Der er forskellige regler fra kommune til kommune. Eksempelvis må der ikke være for langt fra fortovet til skraldespanden, belægningen må ikke have en for høj hældning, og stien må ikke være for smal. Undersøg din kommunes hjemmeside, så du er sikker på, du overholder reglerne.
- Byg din egen afskærmning: Selvom skraldespanden skal være til at komme til, må du gerne bruge forskellige former for afskærmning. Byg eller køb en skraldespandskjuler, byg et hegn eller lav en kombineret beholder til både skraldespand og haveaffald.
- Brug hækken: Gider du ikke bruge tid på at bygge en afskærmer, så brug en hæk! En ny hæk kan plantes hele året, men det er bedst at gøre det i november-april. Husk at lave nok plads mellem hækplanterne og skraldespanden, så hækken kan vokse.
Skab et flottere udeareal
Følg gerne vores instrukser og gem skraldespanden væk allerede i dag. Du har muligheden for at skjule skraldespanden på et flot og elegant måde, og du kan samtidig skabe en stil, der går i ét med huset. Med andre ord giver en pæn afskærmning af skraldespanden et pænere udeareal. Så mon ikke naboerne kigger sig over skulderen en ekstra gang, når de passerer dit hus? Og står du med storskrald, som ikke lige kan skjule med en skraldespandsskjuler? Så læs her, hvordan du bestiller afhentning af storskrald.