Lad os endelig få det afgjort 

Der er ingen tvivl om, at der findes mange forskellige myter om håndværkere! Men hvilke er sande og hvilke er falske? For at få svar på flere af historierne, har vi spurgt fageksperter til råds. Læs med her og få afgjort de mange håndværkermyter - én gang for alle!

 

Myterne – passer de!?

  • Myte 1: Håndværkere har en klar forventning om, at du stiller øl klar til dem. Det er måske den mest kendte myte, der forbindes med håndværkere – men det er dog ikke sådan, det står til i virkeligheden. Rent faktisk er det meget få håndværkere, der drikker øl i arbejdstiden den dag i dag. Så vil du gerne være flink ved din håndværker, så stil noget frisk kaffe, vand eller sodavand frem.

 

  • Myte 2: De kommer ikke til tiden. Direktørtider er også noget, mange forbinder den typiske håndværker med! Det er dog heller ikke helt sådan, det forholder sig i dag. Nogle håndværkere kan ikke finde ud af at komme til tiden, men langt de fleste overholder de aftalte tider – og er de ikke i stand til at komme til tiden, ringer de i god tid og oplyser om deres problemer. 

 

  • Myte 3: Projektet bliver ikke færdige til den aftalte tid. Dette er kun en myte, da det hænder relativt ofte. Her skal vi dog passe på med at dømme håndværkeren for hårdt, da det ofte ikke udelukkende er deres skyld. Der kan være tale om ændringer i materialevalg, udførelse af ekstraarbejde eller andet, der forsinker den fastlagte arbejdsproces. Tænk derfor over, hvordan du selv kan medvirke til, at dit projekt ikke bliver forsinket.

 

  • Myte 4: De roder og sviner. Dette er endnu en myte, som er forbundet med enhver håndværker. Og ja, det gør de! Men de er ikke rengøringsfolk. Du bør som bygherre kunne forvente, at håndværkerne tager alt byggeaffald med sig og rydder så godt op som muligt. Men er der lidt støv på gulvet, må du selv finde støvsugeren frem. Det sviner at bygge - sådan er det bare!

 

  • Myte 5: De sjusker. Denne myte afhænger i høj grad af, hvilken håndværker du har at gøre med. Nogle laver ikke deres håndværk ordenligt men langt de fleste, kan du stole på. Hav altid i baghovedet, at pris og kvalitet hænger sammen. Vælger du en meget billig håndværker, vil kvaliteten højest sandsynligt også være derefter. Brug altid tid på at finde en håndværker, der har gode anmeldelser. Tal med familie, venner eller kollegaer og få en håndværker anbefalet. 

 

  • Myte 6: Håndværkere er uintelligente. Denne myte holder bestemt ikke! En håndværksuddannelse kræver også stor boglig viden, og håndværkere er derfor bestemt ikke mindre intelligente end folk ansat i andre erhverv. Husk på, at vi alle er eksperter inden for forskellige områder.

 

Vi håber, at denne artikel har kunne fjerne nogle af de fordomme, du har haft om håndværkere. Det vigtigste er dog at huske på, at gøre sine egne erfaringer. Og skal begge parter være på den sikre side, så læs de 8 spørgsmål, du kan stille håndværkeren.