Søm er stadig in
I dag har skruer erstattet søm ved mange opgaver, men sømmet kan med fordel stadig bruges. De er især gode, hvis du skal sætte beklædning som bræddebeklædning, plankeværker, stakitter, lægter på taget og tagbrædder. Det går nemlig meget hurtigere med søm fremfor skruer, især hvis man benytter en sømpistol fremfor en hammer.
Så er du gør-det-selv menneske eller på vej til at blive det, er det en god idé at kende de forskellige søm, så du kan bruge dem rigtigt i stedet for skruerne.
Hvilke typer søm er der?
Der findes mange forskellige slags søm på markedet, og det er ikke ligegyldigt, hvilket søm du bruger til din opgave. Derfor er det godt at kende de forskellige søm, og hvad de bruges til. Du får et overblik her:
- Firkantede søm
Det klassiske firkantede søm er det mest almindelige søm og fås i mange forskellige længder. Derfor er de rigtig anvendelige og uundværlige for gør-det-selv folk. De bruges blandt andet til at fastgøre facadebeklædning, terrassebrædder og plankeværk.
Firkantede søm laves i flere materialer, så du kan bruge den både inde og ude. Udendørs skal du bruge den galvaniseret udgave.
- Runde søm
Du skal vælge det runde søm, hvis du vil bruge en sømpistol, for her er de især velegnede. De fås ikke i en galvaniseret udgave, så de skal kun bruges indendørs.
- Dykkere
Dykkere er de helt små søm, som bliver brugt ved finere sammenføjninger som lister, der skal sømmes sammen. Fordelen er, at dykkeren har et lille sømhoved, der sænkes ned i træet med en dyknagle eller af sømpistolens stift, så den bliver skjult. Sømmet ”dykker” dermed ned i træet og har sit navn deraf. Der bliver kun et lille hul i træets overflade, som kan spartles, så overfladen bliver fin og glat.
- Papsøm
Når man skal fastgøre tagpap på enten underpappen eller tagbrædderne, kan man brænde det på eller sømme det. Når man sømmer tagpap, så benyttes papsøm, som kan også bruges til at sømme vindpap, blik og skifer fast.
Du kan kende papsøm på deres store hoved og korte krop, og de fås i en både blank og galvaniseret udgave. Den blanke bruges til underpap, fordi de bliver overdækket af tappappet efterfølgende. De søm ikke bliver dækket til, skal være galvaniserede.
- Beslagsøm
Beslagsøm kaldes også kamsøm, og du kan kende dem på deres kraftige modhager/riller på siderne, som får dem til at ligne skruer. Modhagerne får sømmet til at sidde rigtig godt fast, og de bruges til at sætte stålbeslag fast på træ. Beslagsøm fås også til særlige sømpistoler.
- Betonsøm
Bor du et sted med betonvægge, så er betonsøm meget anvendelige. De kan nemlig slås i betonvægge, så du kan få billeder op på væggene. De skal kun lige bankes ind i det yderste lidt bløde betonlag, og det kræver et hårdt, hurtigt slag.
- Møbelsøm/pyntesøm
Skal du renovere eller istandsætte ældre møbler, så skal du have fat i et møbelsøm. De findes som både stifter og søm. Stifter har ikke noget hoved, hvorimod møbelsøm har et stort hoved, så de kan holde fast på materialer som stof og lignende.
- Kramper
Kramper er en særlig type søm, der er formet som et u. Kramper bliver brugt til at lave hegn, hvor man sætter ståltråd eller ståltrådsnet fast på en træpæl, og derfor kaldes de også for hegnskramper.
Vælg det rette søm og længde
Når du kender de forskellige typer af søm, kan du vælge den rette type til din opgave. Længden på sømmet vælger du naturligvis ud fra, hvad du skal hænge op. Søm findes desuden i flere forskellige materialer, og det er væsentligt, hvis du skal bruge sømmet udenfor. Hvis de skal bruges udenfor, skal sømmet være varmegalvaniseret. Søm, der skal bruges indenfor, er normalt blanke.
Det kan være, at det til din opgave er bedre at bruge skruer. Det skal du i hvert fald overveje, hvis de materialer du benytter har en skiftende strutur, som for eksempel en terrasse som bliver våd og tør. Når træet er vådt, vil det udvide sig, og når det tørrer igen, trækker det sig sammen. Det vil skubbe sømmet ud, fordi det ikke har modhager, hvorimod skruer bliver holdt fast i træet.
Vil du vide mere om sømpistolen? Så læs mere om den her.