Skal du gøre det selv eller hyre en murer til nybyggeriet?
Har I svært ved at finde et helt rette hus, der passer til netop jeres ønsker og behov eller går I med en drøm om at bygge jeres hus op fra bunden? Der er mange fordele ved at bygge nyt, som I ikke får, når I køber et allerede eksisterende hus. Vælger I at kaste jer ud i et nybyggeri, kan I nemlig designe jeres eget hus. I kan helt selv bestemme areal, antal værelser, indretning, inventar, byggemateriale og meget andet – med andre ord kan I med nybyg flytte ind i jeres drømmehus. Desuden kræver et spritnyt hus ingen vedligeholdelse de første mange år, og på sigt kan det endda være billigere at bygge nyt, end at renovere / vedligeholde et gammelt.
Hvilket murerarbejde kan du klare selv?
Ved nybyg kan I vælge at købe et typehus, hyre en totalentreprenør, eller, hvis I har mod på det, kaste jer ud i det helt store gør-det-selv-projekt. Inden for murerarbejde findes der ingen lovgivninger om, hvad man må gøre selv, ligesom der fx gør ved VVS-arbejde og el-arbejde. Man må i princippet klare alt murerarbejde selv, så længe man overholder normer og anvisninger. Sørg derfor altid at tjekke op på lovgivninger, før I går i gang med et mureprojekt.
Hav styr på teknikken
Sørg for at få styr på teknikken, før du begynder at mure en væg op. Her gælder det om at tilpasse mængden af mørtlen og lægge stenene korrekt. Med en murske spreder du mørtel ud på den underliggende sten, hvorefter den næste sten placeres i en vinkel på 25 grader mod underliggende sten. Herefter presser du stenen frem mod nabostenen samtidigt med at den trykkes ned. Mørtlen bliver således både fordelt under stenen og skubbet op i fugen mellem nabostenen. Den overskydende mørtel, der er blevet klemt ud mellem siderne fjernes med murskeen. Det vigtigste er, at alle fuger er godt fyldt ud med den rette mængde mørtel og skubbet godt fast.
Hyr en fagmand, hvis…
Som udgangspunkt kan ufaglærte godt klare murerarbejdet ved nybyg, men ønsker du et resultat, som du er sikker på, bliver udført korrekt, er det en god idé at hyre en professionel murer. Udfører du arbejdet forkert, er der nemlig risiko for, at det kan komme til at koste dig mange flere penge, end gør-det-selv-projektet sparede dig for til at starte med. En professionel murer kan desuden arbejde meget hurtigere, end en ikke-professionel og på den måde sætte skub i tidsplanen på dit byggeprojekt.
Få flere gode råd til dit nybyggeri her.