Plej din græsplæne
Er du hus- eller kolonihaveejer, er du sandsynligvis så heldig at have en græsplæne. For mange er en græsplæne noget, som bare er der, og som man baserer resten af sin have på. Det kunne ikke være mere forkert. Græsplænen er et levende, selvstændigt organ, som skal passes og plejes med omhu, hvis den skal have det godt og fremstå pæn. Læs med her og bliv klogere på – eller få opfrisket din viden omkring – hvordan du bedst muligt plejer din græsplæne, så den kan danne bund for mange hyggelige haveaktiviteter de næste mange år. Vi har samlet en række gode råd, som er nemme at følge og lige til at gå til.
Løbende vedligehold
Nøglen til en sund græsplæne er løbende vedligehold. Går der for længe mellem indsatserne, risikerer du, at græsset eksempelvis bliver for hårdt og svært slå, og resultatet vil være derefter. For at gøre det nemmest for dig selv og bedst for din plæne bør du altså give din græsplæne løbende opmærksomhed. Brug eventuelt følgende opremsning som tjekliste og sikr dig dermed at du husker det hele. og mangler du generalt gode råd om haven? Så læs med her.
Slå græsset
Det anbefales, at du slår dit græs 1-2 gange om ugen fra marts til oktober. På den måde vedligeholder du den løbende og holder græshøjden på et niveau, så det er nemt at slå det fra gang til gang.
Skær kanterne
Et par gange om året bør du skære kanterne langs plænen. På den måde får du et trimmet og ordentligt udtryk, som matcher resten af plænen.
Vand græsset
Din græsplæne er ikke en blomst, men derfor skal den vandes alligevel. Vand den i tørkeperioder – selvom Danmark ikke er kendt for det mest stabile, varme vejr, kan man godt rende ind i varme perioder, hvor man er nødt til at holde plænen fugtig, hvis den ikke skal visne.
Gød græsset
Græsplæner kan have rigtig godt af en omgang gødning og eventuelt også kalk. Der findes forskellige typer af gødning; kunstgødning samt organisk og naturlig gødning. Bruger du kunstgødning, er det bedst at gøre det á mindre omgange tre gange om året. Først i marts/april, til juni/juli og slutteligt i august. Græsset skal være tørt, når du gøder – på den måde undgår du, at gødningen sætter sig fast i stråene og ødelægger dem. Vil du hellere bruge organisk gødning, som kan fås i pilleform, er det nok at gøre én gang om året, idet denne type gødning virker længere end kunstgødning. Slutteligt er der den naturlige gødning, som kan være det afklippede græs, som ligger i plænen efter græsslåning.
Riv græsset
Når det kommer til plænepleje, er de fleste af os med på, at det er en rigtig god idé at rive visne blade væk fra plænen – ikke bare for syns skyld, men også for at plænen kan ånde. Dertil kommer det, at det er en god idé at give selve græsset igennem én gang om året. På den måde kradser man plænens filtlag op og fjerner mos.