Fordele og ulemper ved at stå for flisebelægningen selv

Er du i tvivl om, hvorvidt det er mest fordelagtigt at lægge din fliser selv eller at få en fagmand til at gøre arbejdet? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Vi guider dig på vej og lister hvilke fordele og ulemper, der er ved at gøre det selv. Her kommer 5 trin, som du skal igennem i flisebelægningsprocessen.

 

Trin 1: Vælg de rigtige fliser


I flisebelægningen kan planlægningen have altafgørende betydning, så tag dig derfor god tid til at overveje, hvilke fliser du ønsker. Du skal gøre dig overvejelser om flisemateriale – skal det være granit, beton eller noget helt tredje? Betonfliser er ofte billigere end granit, hvor herregårdssten oftest ligger prismæssigt midt imellem.

Derudover skal du være opmærksom på, at nogle flisetyper kræver mere arbejde end andre, hvilket eksempelvis er gældende for brosten.

Læs også en guide til det rigtige valg af belægning.

 

Trin 2: Gør forarbejdet grundigt


Når du skal starte det fysiske arbejde, er det første punkt at sætte snore op. Snorene fungerer som guidelines og sikrer dig, at du holder dig inden for rammerne. Snorearbejdet kan på sigt spare dig en masse tid.

 

Trin 3: Et godt fundament for fliserne


Når du er nået til dette trin, skal du vælge fundamentet for fliserne – eller med andre ord stabillaget. Hvor tykt stabillaget skal være afhænger meget af, hvilket projekt du er i gang med. I denne sammenhæng kan det være en god idé at rådføre sig med en fagmand, som har den rigtige knowhow.

 

Trin 4: Anlægning af stabillag


I denne proces kan det være meget fordelsagtigt at vælge en fagmand, fordi de har de rigtige maskiner til at vibrere dit fundament på plads. Underlaget er altafgørende for et nydeligt resultat, så her skal man virkelig overveje, om man besidder disse evner.

 

Trin 5: Lægning af fliserne


Det afgørende trin er selve flisebelægningen, og her bliver mange ofte lidt for overmodige. Det er vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvor den første flise skal lægges, da dette kan have indflydelse på, hvor skarpe kanter du får. Ellers er det bare om at gå i krig.

Flisebelægningens udseende afhænger udelukkende af mængden af præcision og forarbejde, og derfor kan det være bedst at vælge en fagmand til at udføre arbejdet. Mange vælger fagmand, da flisebelægning er meget hårdt og tungt arbejde. Dog er det muligt at lægge fliserne selv med de rette metoder og masser af planlægning samt overvejelser – er du i stand til dette, er der ikke andet at sige end pøj, pøj.