4 gode råd til udendørs belægning
Står du og skal have lavet belægning uden for huset? Måske til en indkørsel, en terrasse eller en sti i haven? Så er her 4 gode råd til, hvad du skal overveje for at få et resultat, du bliver glad for. Grundlæggende handler det om først at finde frem til nogle materialer, du synes er pæne, og derefter overveje deres respektive funktionalitet; mere konkret om de vil fungere godt rent praktisk. Og sidstnævnte afhænger af, hvordan du skal bruge belægningen i din dagligdag.
#1: Skridsikkert eller ej?
Hvor meget skal du gå på de pågældende fliser? Hvis du skal gå meget, er det naturligvis en god idé at vælge et materiale, du ikke blot synes ser flot ud, men som heller ikke bliver for glat, for eksempel når det har regnet. Skal du have lavet en lille hyggelig sti i haven, er et oplagt valg ofte flis, træ, skærver, piksten eller grus. Prøv eventuelt at lave en billedsøgning på Google og se nogle eksempler på hvordan de hver især kan se ud. De har alle det til fælles, at de ikke har en glat overflade, og at regnvandet kan få lov at sive ned igennem dem. Er det en sti til en af husets indgangsdøre, du skal have lavet, så bør du naturligvis også vælge et materiale, der ikke er for glat at gå på. Det kan her være flot med natursten eller betonfliser, som er forholdsvist skridsikre.
#2: Hvor meget skal de kunne holde til?
Er det en indkørsel til bilen, du skal have fundet en god belægning til, bør du sørge for, at fliserne er tykke nok til, at de kan holde til bilens vægt. Har du en typisk personbil, vil det være passende med en tykkelse på 6-7 cm, hvor en stentykkelse på 5-6 cm er oplagt ved mange andre typer af belægning end belægning til indkørslen.
#3: Snak med en, som har prøvet det før
Heldigvis er det gratis at ringe til eksempelvis en professionel brolægger, som kan bidrage med gode råd, eller hjælpe, hvis du står med spørgsmål. Kigger vi rundt på nettet, finder vi eksempelvis brolægger og entreprenør, HN Brolægning, beliggende ved Brønderslev og Hjørring, som skriver, at de tilbyder blandt andet beskæring, anlægsentreprenørarbejde og gravearbejde – samt inspiration til både traditionelle og innovative løsninger. Så hvorfor ikke tage fagmændene på ordet, og få lidt (gratis) inspiration?
#4: Vedligeholdelse – hvor meget får du tid til?
Det er sådan set ikke fordi, omfanget af vedligeholdelse af udendørs belægning er voldsomt slemt. Men naturligvis er der nogle slags belægninger, der kræver mere arbejde end andre. Som eksempler kan nævnes skræver og perlesten, hvor der kan komme ukrudt, som dog ret nemt kan fjernes med en ukrudtsbrænder. Sådanne sten skal der også ind i mellem fyldes et lag ekstra på af. Derudover findes der jo som bekendt fliser, som for at holde sig rigtig pæne kan have godt af at blive vasket en gang i mellem.