Nem måde at få vasken til at skinne 

Køkkenvasken er i bund og grund nem at holde ren. Det er så simpelt som at fjerne madrester og tørre den godt af med en klud hver gang du har skyllet noget service af. Desværre opbygges der også en del kalk i køkkenvasken med tiden. Det får køkkenvasken til at se gammel og slidt ud. Og lige meget hvor ofte du så tørrer den af, forbliver den mindre pæn at kigge på.

Har du prøvet mange forskellige metoder og rengøringsprodukter - men uden held? Med denne simple guide bliver din håndvask skinnende ren på ingen tid!
 

Del 1: Den perfekte guide til en skinnende køkkenvask

1. Start med at skylle vasken og fjerne snask med noget køkkenrulle.

2. Tør vasken af. Drys det, der svarer til 1 spiseskefuld bagepulver jævnt ud i hele vasken.

3. Gnid bagepulveret rundt i hele vasken med en fugtig klud. Nu burde vasken være skinnende blank!

4. Dernæst drysser du lidt ekstra bagepulver ved afløbet. Afløbet renser du nu med en skuresvamp.

 

Nu står du med en flot og skinnende køkkenvask, blot ved hjælp af noget så skørt som bagepulver. Den anden del af guiden omhandler, hvordan du kommer af med kalk fra armaturet. Det eneste du skal bruge er: vatrondeller, husholdningseddike og 2-5 elastikker. Følg med her!

 

Del 2: Den perfekte guide til en skinnende køkkenvask

5. Dyp vatrondellerne i husholdningseddiken og læg dem rundt om blandingsbatteriet. Det fjerner både kalk og snavs!

6. Lad dem sidde på i ca. 10-15 minutter og tør derefter af med en klud eller viskestykke.

7. Til sidst sætter du vatrondeller med husholdningseddike rundt om vandhanens udløb. Bind et par elastikker omkring og lad dem også sidde i 10-15 minutter. Herefter tørrer du også af med en klud eller viskestykke.

 

Billig og effektiv fremgangsmåde

Det vigtigste råd til en flot og ren køkkenvask er at sørge for at vedligeholde den jævnligt. På den måde slipper du for, at den bliver overfyldt med kalk og snavs. Vi ønsker dig held og lykke med rengøringen!

 

Læs også: 7 trin til et rent køkken