Kom en stoppet håndvask til livs

En stoppet håndvask er svær at undgå, da madrester og fedt med tiden vil sætte sig fast i rist og afløb. Vi har derfor her lavet en lille guide til, hvordan problemet kan afhjælpes. 

 

Hvad skal du gøre?

Det kræver ikke så meget at komme problemet med en stoppet håndvask til livs. Det eneste du skal bruge er en svupper, køkkenrulle, kogende vand og lidt eddike. Hvis det er muligt, så undgå at bruge afløbsrens, da det både er meget skadeligt for miljøet og dit afløb. Du kan bl.a. gøre følgende:

  • Rens proppen i bunden af vasken
    Først tager du proppen i bunden af vasken op og gør den ren med opvaskemiddel og en skuresvamp.
  • Brug en svupper
    Dernæst fylder du vasken ca. halvt op med vand. Pres en fugtig klump køkkenrulle mod overløbsventilen og pump op og ned med svupperen ved afløbshullet. Dette gentages ca. 2-3 gange. Nu burde størstedelen af forstoppelsen være fjernet.
  • Kogende vand
    Fyld en elkedel med vand og bring det i kog. Hæld herefter det kogende vand i afløbet – dette burde fjerne de sidste rester. Slut eventuelt af med at hælde en lille dosering eddike ned i afløbet. 

Det er generelt svært, hvis ikke umuligt, at undgå at afløbet i håndvasken stopper til. Men du kan gøre dig nogle overvejelser i forhold til at mindske forstoppelsen i håndvasken. Sørg for at skrabe så mange madrester fra tallerknerne af i skraldespanden som muligt – for desto mindre, der ryger i håndvasken, desto mindre er sandsynligheden for et stoppet afløb. Derudover kan du hælde en kedel kogende vand i vasken en gang om ugen for at fjerne mindre fedtrester.

 

Læs også: 4 nemme trin til en ren ovn