5 gode råd til dig der skal bygge nyt

Hvis I har besluttet jer for at gøre jeres byggedrøm til virkelighed, så kommer vi her med de bedste råd til nybyggeriet. Tillykke! I har besluttet jer for at gøre jeres byggedrøm til virkelighed. Det er det første skridt i processen med nybyggeriet. Men for mange ender byggedrømmen med at blive til et mareridt, for der ikke er blevet taget de rigtige forholdsregler. Det kan være en ubehagelig parforholdstest, det kan blive langt dyrere, end I havde budgetteret med, og der kan være fejl, mangler og byggesjusk forbundet med byggeriet. Derfor er næste skridt i processen at forberede sig ordentligt, inden I kaster jer ud i det. I får her vores bedste råd:

 

Få professionel rådgivning

I bygger måske hus for første gang. Sørg for at få rådgivning af nogen, der virkelig ved, hvad de taler om. Brug gerne dit netværk eller søg på internettet for at finde anbefalinger af uvildige og professionelle byggerådgivere.

 

Vælg professionelt byggefirma.

Det er vigtigt at tjekke ens byggefirma efter i sømmene, inden I vælger dem som tovholder på projektet. Tjek kundereferencer og vælg et firma med erfaring. Et eksempel er MJ Tømrer & Snedker i Hobro, der både har glade kunder i lokalområdet, og som har bred erfaring med nybyggerier. Det er også vigtigt at undersøge, om det valgte byggefirma har de nødvendige garantier og forsikringer i orden.

 

Vælg med hjertet.

Følg din mavefornemmelse, når de store beslutninger skal træffes. Vælg form, arkitektur, rum og særligt beliggenhed med hjertet. Brug fornuften til at stille spørgsmålene, og mærk svarene med hjertet. Sørg for i så vidt omfang som muligt selv at vælge jeres materialer.

 

Forlang prisgaranti.

Vent med at betale for projektet, indtil det står færdigt. Forlang en fastprisgaranti. På den måde undgår du ubehagelige, økonomiske overraskelser undervejs, så I ikke står tilbage med et budget, der for længst har sprængt de forventede rammer.

Læs hvordan du bedst muligt undgår misforståelser med håndværkeren her.

Tænk langsigtet.

Jeres liv kan ændre sig meget i løbet af årene. Tænk gerne 10 og 20 år ud i fremtiden. Skal I have børn, eller flytter børnene måske hjemmefra? I bliver også selv ældre med tiden. Vil jeres behov ændre sig da? Det er en god idé at have sådanne overvejelser med sig i byggeriet, så I ikke står tilbage med et stort hus, hvis kun er to personer.