Må man selv lave vvs-arbejde?

Det kan være fristende at lave VVS-arbejdet selv og spare nogle penge på at få en professionel VVS’er ud, men det er sjældent en god ide. Medmindre du er helt sikker på dine kompetencer og ikke overtræder nogle af de regler, som Sikkerhedsstyrelsen har lavet, så bør du ikke kaste dig ud i et VVS-projekt, hvis du ikke selv er fagmand.

 

Hvad må man selv lave?

Der er nogle ting i dit hjem, som du gerne selv må lave eller installere. Det gælder blandt andet et nyt toilet, hvis det er af samme slags, som det gamle, du må gerne tilslutte et nyt blandingsbatteri, udskifte en vaskemaskine og opvaskemaskine og udskifte pakninger. Derudover skal du have fat i en VVS-mand. Det kan derfor også betale sig at benytte sig af en lokal VVS-mand, som hurtigt kan rykke ud, hvis det brænder på, og der opstår problemer med dit arbejde.

 

Hvad må man ikke selv lave?

Sikkerhedsstyrelsen har lavet nogle love for, hvad du selv må give dig i kast med i hjemmet, og hvad du ikke må pille ved, for at sikre, at ingen kommer til skade. Det gælder blandt andet for nye VVS-installationer, udbygge eller lave ændringer i brugsvandsafløb og gasinstallationer og tilslutte gulvafløb. Til disse opgaver skal du have en professionel og uddannet VVS-mand ud for at udføre opgaven. Det kan i værste fald ende i massive vandmængder i kælderen eller hos underboen, eller der kan sive gas eller kulilte ud i dit hjem fra gasinstallationerne. Det er derfor en god ide at få hjælp til VVS.