Fiks de slidte døre
Har du også en eller flere døre, der binder? Især i ældre huse er udfordringen med døre, der binder, et problem man ofte støder på. Problemet skylder, at dørene med tiden bliver slidte, hvilket medfører løse og skæve hængsler. Hvis døren har sat sig, kan dette også resultere i, at den binder. Har du problemer med døre, der binder, så følg disse instrukser og kom problemet til livs i dag.
Sådan gør du
- Tag døren af og se, om det er løse hængsler, der forårsager problemet? I så fald skruer du blot hængslerne fast eller skifter til nogle nye skruer. Det kan dog ske, at du ikke kan skrue hængslerne fast, fordi skruerne mangler noget at gribe i. Hvis det er problemet, bør du skrue hængslerne helt af og bore de gamle skruehuller ud. Dernæst kan du sætte træpropper i de udborede huller, så hængslerne igen kan skrues fast.
- Hvis hængslerne er skæve, kan det også få døren til at binde. I sådan et tilfælde skal du rette de skæve hængsler med en hængselbukker. Vær opmærksom på, at en hængselbukker kan gøre mere skade end gavn. Er du ikke komfortabel med den, bør du kontakte en professionel.
- Det kan også være, at din dør har sat sig? Så bliver det formentlig lidt mere tidskrævende at løse problemet - selvom du stadig snildt kan gøre det selv. Du bør i den forbindelse afmærke det område, hvor døren går mod karmen. Så kan du nemlig høvle et par millimeter af med en el-høvl, sætte døren på igen, og se om den stadig binder. Gør den det, så gentager du processen igen og igen, indtil den ikke binder længere.