Hvorfor en hundegård?

For de fleste er det ikke muligt at være sammen med vovsen i alle døgnets timer. Derfor er det en god løsning at have en hundegård, som din hund kan opholde sig i, mens du er i byen eller på arbejde. Det sikrer, at det ekstra familiemedlem ikke løber ud på vejen og bliver kørt over i dit fravær. Samtidigt har din hund mulighed for at få en masse frisk luft og træde af på naturens vegne. Du er dermed fri for ubehagelige overraskelser i form af efterladenskaber på tæppet i stuen.

 

Hegn til hundegård

Der er mange måder, du kan vælge at bygge din hundegård op på. De fleste starter med at sætte træ- eller stålstolper i jorden, som de efterfølgende monterer et net på. Nettet skal være af en vis holdbarhed og kan for eksempel være af armeringsjern. Denne type jern er et stærkt og langtidsholdbart materiale. På den måde er du sikker på, at dit arbejde holder på den lange bane.

 

Hundegårdselementer

Du kan inkorporere flere elementer i din hundegård. Det er først og fremmest rigtig vigtigt, at du sørger for, at der er mulighed for skygge i gården. Det kan du gøre ved enten at placere gården et sted, hvor der naturligt er skygge i løbet af dagen, eller du kan bygge et halvtag. Et halvtag giver også din hund mulighed for at søge ly, hvis det skulle begynde at regne. Det er også en mulighed at lave et hundehus, hvor din hund kan putte sig og holde varmen på de koldere dage.

 

Hvor stort skal et hundebur være?

Hvis en hundegård er for dyr en udgift for dig, kan du købe et hundebur i stedet. Det giver selvfølgelig noget mindre bevægelsesfrihed til din firbenede ven, mens du er væk. Et hundebur skal dog som minimum have en størrelse, hvor din hund kan ligge komfortabelt ned.

 

Gør lidt ekstra for din hund

Hvis du gerne vil gøre lidt ekstra for din hund, så kan du tænke dyre-luksus ind i konstruktionen. Skal din hundegård være rigtig lækker, er det vigtigt med muligheder for opbevaring af dyrefoder. Der findes flere forskellige systemer til netop dette formål, og du kan undersøge, hvad der passer bedst til dine og din hunds behov. Det er under alle omstændigheder helt afgørende, at din hund har adgang til dyrefoder, hvis den er alene i længere tid.