Foretag regelmæssig inspektion af afløbssystemet
Forstoppelser og oversvømmelser. De fleste husejere har oplevet disse problemer med afløbssystemet. Der er imidlertid mange tiltag, som man kan gribe om, hvis man ønsker at undgå kloakproblemer. Med den rette forebyggelse kan du nemlig undgå en uventet regning til den lokale kloakmester. Det første, du kan gøre for at undgå problemer, er at holde øje med dit afløbssystem. Det lyder måske enkelt, men regelmæssig inspektion og rensning af kloaksystemet kan faktisk forebygge en masse fremtidige problemer. I denne forbindelse kan det være en fordel at gøre brug af afløbsriste- og filtre for at forhindre tilstopning. Vil du undgå et besøg fra din kloakmester, bør du ligeledes undgå at smide fedt, olie, hår og lignende materialer i afløbet.
Plantning af træer og planter: Det skal du være opmærksom på
Har man en have, går kloaksystemet sædvanligvis igennem det grønne område. Dette er vigtigt at have for øje, når man laver havearbejde. Planter man træer eller planter nær kloakrør- eller ledninger, kan det gøre skade på systemet. Af den grund er det vigtigt, at man planter træer i sikker afstand fra kloaksystemet. Hvis man har en lille have, bør man som udgangspunkt undlade at plante træer med dybtgående rødder. Disse kan nemlig let komme i nærheden af kloaksystemet og gøre skade. Skulle du være i tvivl om, hvordan du skal klare havearbejdet nær kloakrørene, anbefaler vi, at du tager kontakt til en erfaren kloakmester.
Reducér belastningen på kloaksystemet
Mange kloakproblemer opstår som følge af overbelastning. Derfor kan det være en fordel at installere en regnvandsopsamlingstank for at reducere belastningen på kloaksystemet. Herudover bør man undlade at parkere på græsplænen eller på andre områder, hvor regnvandet sædvanligvis dræner. I konsultation med en kloakmester kan du desuden overvåge områder, hvor oversvømmelser typisk opstår, og tage forebyggende foranstaltninger på baggrund af dine observationer ved at opføre en dæmning eller installere en pumpe.