Hvilke VVS opgaver må du selv lave – og hvilke må du ikke

Faktisk er der en del VVS arbejde, du selv må lave – men også noget du ikke selv må. Det vigtigste er, at du har styr på reglerne – og her får du en hurtig introduktion til dem. Og så er det jo i øvrigt altid godt, at kende sine egne evner, så man ikke blot ved, hvad man må gøre, men også hvad man bør gøre, og hvad man hellere skal holde sig fra.

 

Hvorfor findes der nu love om VVS arbejde?

Reglerne findes, fordi man i Danmark har valgt, at man vil have en høj sikkerhed indenfor både gas-, vand og sanitetsområderne. At benytte en autoriseret VVS installatør, sikrer også, at man bevarer sin reklamationsret.

 

Den gode huskeregel: Gasinstallationer kræver altid en autoristeret VVS fagmand

En regel, som er både god og nem at huske på, er, at hvis der er gas involveret, ja så skal du have en autoriseret VVS virksomhed til at ordne arbejdet for dig. Disse regler eksisterer simpelthen for at beskytte os selv. For der er reelt en betydelig risiko forbundet med gasinstallationer – de kan være ganske farlige.

 

Her er to ting der kan ske, hvis gasinstallationer ikke udføres korrekt:

- Eksplosioner

- Udsivning af kulilte

 

Dette er grunden til, at du som forbruger ikke må foretage installationer med gas. Som den eneste undtagelse er det tilladt, at en forbruger selv udskifter godkendte gasflasker. Men alt andet arbejde skal du altså lægge i hænderne på en autoriseret VVS mand. Så kan du også føle dig tryg ved at vide, at både kvaliteten, sikkerheden og det juridiske er helt i top.

 

Flere ting du ikke må rode med selv

Der kan nævnes følgende to overordnede typer af opgaver, som du ikke selv må udføre:

 

- Du må ikke selv ændre en eksisterende installation

- Du må kun i få tilfælde udføre kloak- og afløbsarbejde selv

 

En kort forklaring:

Hvis du eksempelvis skal have udskiftet vandhaner eller termostatbatterier med armaturer, som er af en anden type end den eksisterende, skal du have fat i en autoriseret VVS fagmand. Det er for at undgå miljøforurening og mindske risikoen for rotteangreb, at man ikke selv må udføre arbejde, som vedrører brugt vand, hvilket vil sige vand, der ledes til afløbsinstallationer. Det er dog relevant at nævne her, at du gerne selv må foretage simpelt installationsarbejde på afløb, såfremt der ikke er nogen sundhedsmæssige eller miljømæssige risici forbundet med typen af arbejdsopgave. Som et eksempel på noget, som det er tilladt at klare selv, kan nævnes at du godt selv må etablere et nedsivningsanlæg – sådan et som fører regnvand væk fra taget på eksempelvis beboelsesbygninger og garager.

 

Men hvad du så?

For så at komme til sagen og nævne hvad du gerne må, så kan nævnes:
Du må gerne tilslutte et blandingsbatteri, brusearmatur, toilet, samt en bruser med en slange. Du må også gerne tilslutte en vaskemaskine eller en opvaskemaskine. Endvidere må du godt udskifte pakninger i brusearmatur. Har du brug for at få VVS opgaver, der ikke er nævnt i denne liste, er det altså formentlig her, du skal have fat i en VVS mand, der er autoriseret.

 

Det uforpligtende opkald: en god start

De fleste fagmænd er som regel glade for at høre fra potentielle kunder, og har derfor heller ikke noget imod at du ringer og spørger dem ind til lovgivningen i relation til de opgaver, du har brug for at få lavet. Hvis du får en snak med en lokal VVS virksomhed, kan det jo også være, du får indtrykket af, at de er pålidelige og nogen, der bare har styr på, hvad de laver.