Guide til valg af håndværker
Skrevet af Camilla Struck
Nogle gange har man brug for en professionel håndværker til at udføre sin arbejdsopgave i hjemmet for en. Det kan f.eks. være, hvis man har en arbejdsopgave, der kræver autorisation i forbindelse med VVS, el eller kloak. Her gælder der regler for, hvad man må udføre uden autorisation, hvilket ellers kan føre til en dyr økonomisk post i fremtiden. Men hvordan vælger du så mellem de mange forskellige håndværkere? Det kan du læse nærmere om herunder.
Få tilbud fra flere forskellige håndværkere
Det lyder måske meget banalt at indhente forskellige tilbud, men det er ekstremt vigtigt at gøre sit forarbejde ordentligt. Undersøg, hvordan håndværkeren arbejder, og hvordan hans tidligere kunder omtaler ham på f.eks. Trustpilot eller Google. Når du indhenter tilbud, er det vigtigt, at du har følgende ting for øje:
- Hvad indgår i tilbuddet?
- Hvem køber materialer?
- Hvilke(n) garanti(er) er der ved arbejdet?
- Hvordan er kvaliteten?
Når du er sikker på, hvad du får til prisen, er det mere gennemskueligt at sammenligne de forskellige tilbud.
Er det sæson til at udføre arbejdsopgaven?
Det er selvsagt, at håndværkeren får besvær med at skifte tag i vinterhalvåret, og på samme måde er det fordelsagtigt at male huset udvendigt om foråret. De fleste er klar over, hvilke sæsoner der er bedst at udføre bestemt arbejdsopgaver i. Dog er det også ofte billigere f.eks. at få slebet gulv i december, fordi efterspørgslen her er lav. På den måde er der også bestemte tider af året, hvor arbejdsopgaver er billigere pga. lille efterspørgsel. Derfor kan du med fordel planlægge din arbejdsopgave efter, hvornår det er billigst.
Se på andres oplevelser
Der er sikkert én eller flere i din omgangskreds, der har brugt en håndværker. Det kan være, at dine nærmeste har gode anbefalinger – eller måske knap så gode erfaringer. Derfor kan du med fordel forhøre dig i din omgangskreds. Ellers findes der forskellige hjemmesider, hvor man kan anmelde håndværkere. Her kan du let og overskueligt danne dig et overblik over, hvilke håndværkere der er anbefalelsesværdige.
Har håndværkeren tid, når du har tid?
Hvis du har fundet den perfekte håndværker, men det viser sig, at han ikke har tid inden for nærmeste fremtid, kan det godt virke lidt håbløst. Derfor er det en god idé allerede fra start af at oplyse håndværkeren om, hvornår du tænker, at arbejdet skal udføres. På den måde ved du fra start, om det overhovedet kan lade sig gøre på det tidspunkt, som du ønsker. Det er en fordel at have tidspunktet in mente, når du indhenter tilbud, fordi det kan ende med at påvirke din endelige beslutning.
Når du har fundet håndværkeren…
…er det vigtigt at tage en indledende samtale med vedkommende. Så kan du hurtigt danne dig et indtryk af, om der er kemi mellem jer. Det er især vigtigt, at kemien fungerer, hvis du har en større arbejdsopgave, der skal løftes. Kemien kan nemlig være udslagsgivende i forhold til jeres samarbejde.