Det skal du vide om vådrumsgulv

Fordi der er forskellige regler og lovkrav omkring vådrum, er det vigtigt at vide, hvad et vådrum helt præcist er. Et vådrum er et rum, som udsættes for vand eller relativ høj luftfugtighed i længere perioder - derfor er vådrum kritiske rum. Det er derfor også bestemte krav til belægninger af vådrumsgulve. Vinylbelægninger og fliser er egnede til vådrum – både på gulv og vægge. Det er også vigtigt at vælge et firma, som er certificeret af Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK) og dermed sikre, at dit vådrumsgulv bliver lagt i overensstemmelse med de gældende regler på området.

 

Vigtigt at overholde reglerne

Én af de største opgaver ved et nyt badeværelse er at overholde de mange regler. Der er bl.a. regler for, hvor meget gulvet må hælde samt for el- og vandinstallationer. Alle disse regler og love er samlet i Byggeloven, som sikrer, at nyt byggeri udføres korrekt. Derudover er det vigtigt at få en byggetilladelse, før installationen af et nyt badeværelse igangsættes. Husejere skal altid have en byggetilladelse ved etablering af et nyt badeværelse, mens der ikke er behov for en byggetilladelse ved en udvidelse af eller en flytning af et allerede etableret badeværelse. Bor du i lejlighed, er en byggetilladelse næsten altid nødvendig, ligesom det er nødvendigt at indsende en anmeldelse til din kommune.

 

Vådrumsgulve er bedst lavet af en professionel/h4>

Selvom det kan virke fristende at gå i gang med installationen af et nyt badeværelse på egen hånd, skal du være klar over, at der er visse opgaver, du ikke selv må udføre. Autoriserede håndværkere er nødvendige til udførelse af vvs-arbejde, kloakarbejde og elinstallationer. Vi anbefaler, at du kontakter en håndværker, som kan hjælpe dig med opgaven. Få det lavet korrekt i første hug. Snak med en certificeret håndværker af GVK, der er i stand til at vejlede og rådgive dig i henhold til loven.