Rotter: Når vores egne bakterier bliver til et problem
Rotter. Mere behøver der nok i virkeligheden ikke blive sagt. Det er efterhånden et fuldstændig integreret faktum, at rotteproblemet er et alvorligt et – uanset hvad Disney Pixar’s Ratatouille så prøver at overbevise dig om. Rotter bærer rundt på bakterier, som kan forårsage op mod 55 forskellige sygdomme – heriblandt salmonella og leptospirose.
Dog er det faktisk ikke rotterne, som er de “ulækre” - det er, i teorien, os. Rotter lever i kloakker, da de både er dygtige svømmere, og også har et større væskebehov end deres størrelsesmæssigt mindre fætter, musen. Dette gør desværre også, at de svømmer rundt og omgås alle de bakterier, som bliver sendt til kloakken fra alle byens bygninger. Bakterierne kommer altså fra os.
Grunden til, at rotterne ender med at kravle ind i vores hjem, fremfor at blive nede i kloakken, skal findes i temperaturer. Når vejret bliver koldt søger rotterne et varmere tilflugtssted, og det kræver ikke mere end et hul med en diameter på blot 2 cm for, at de kan komme ind i hjemmet. Lægger der i forvejen mange “madrester” på grunden, f.eks. fuglefoder, vil det tiltrække rotten yderligere.
Sådan forebygger du rottebesøg
Først og fremmest bør man “forsegle” potentielle indgange til hjemmet. Vigtigst er det at tjekke rørene til kloakken – der kan være små huller i disse, som rotten nemt ville kunne bruge som gratis adgang. Ved rør med udluftning - altså hvor hullet skal være der – kan du skrue et metalnet over, så rotten ikke kan komme igennem.
Undgå dernæst at have madrester og andre rottetiltrækkende materialer liggende. Det er også en god ide at begrænse de potentielle gemmesteder (bunker af træ eller affald, for eksempel); her ville rotten kunne finde varme og dermed bosætte sig.
Hvis problemet er sket og du vælger at bekæmpe det med rottegift, bør du orientere dig grundigt om, hvilken og hvor meget gift der skal bruges. Den forkerte gift eller for meget af den rigtige kan føre til resistens hos rotten. Vær også opmærksom på, at du aldrig bør røre en rotte – levende eller død. Bakterierne lever stadig i fuldt flor på den, så lad en professionel om at fjerne den.
Din lokale kloakmester kan hjælpe dig
Nogle former for rottebekæmpelse kræver, at man kontakter en kloakmester. Skulle rotteproblemet være opstået, eller være så udpræget, at det ikke kan håndteres med f.eks. simpel rottegift, bør man altid kontakte sin lokale kloakmester. Man kan gøre meget for at forebygge rottebesøg, men det er bedst at overlade håndtering af selvsamme til en professionel. Kloakmesteren har udstyret der skal til for at nedkæmpe problemet, samt hjælpe dig med for fremtiden at forebygge rotteinvasion.
Flytter du i ny bolig kan det også være en god ide at få lavet en såkaldt TV-inspektion, så kloakmesteren kan sørge for, at din nye bolig er så rottesikret som muligt.