Gør din tagrende klar til måneder med ekstra nedbør
Når bladende i løbet af efteråret begynder at falde af træerne, vil de højest sandsynlig sammen med mos, tagpap og andet også fylde din tagrende til. Samtidig byder efteråret nærmest altid på en hel masse store regnskyl, og derfor er det vigtigt, at din tagrende fungerer.
En fyldt tagrende kan ikke fungere ordenligt, da vandet ikke på effektiv vis bliver ledt væk efter et regnskyl. På den måder opstår der en risiko for at vandet løber ud over og i stedet ned langs husmuren, og dette kan skabe fugt og vandskaber i både fundamentet og murværket.
Rens din tagrende minimum en gang om året
For at vedligeholde din tagrende anbefales det, at du renser den minimum en gang om året. Et oplagt tidspunkt for denne rensning er om efteråret, hvor tagrenden ofte bliver fyldt med blade. Når du renser din tagrende i starten af efteråret, sikrer du dig, at din tagrende er klar til de mange måneder med ekstra nedbør.
Forsikringen dækker ikke skader forårsaget problemer med tagrenden
Hvis det ender med, at du får en vandskade på grund af manglende vedligeholdelse af dine tagrender, er der ikke meget andet at gøre end at selv betale. Forsikringsselskaberne dækker i langt de fleste tilfælde ikke vand- eller fugtskader forsaget af oversvømmelser fra eksempelvis tagrenden. Det er altså endnu en god grund til at vedligeholde og passe god på dine tagrender.
Sådan kan du selv rense dem
Hvis du renser dine tagrender én gang om året, som det anbefales, er det faktisk slet ikke så krævende, som det kan lyde. Du skal blot have fat i en stige, og så skal du gå i gang. Man kan købe mange specielle redskaber, men du kan sagtens bare rense tagrenden med hænderne. Anskaf dig et par gode solide arbejdshandsker, og så er det ellers bare at fjerne alle de blade og andet skidt, der sidder fast. Til sidst kan du rense det sidste skidt væk med en kraftig børste, hvorefter du kan spule dem godt igennem med haveslangen, og så er dine tagrender ellers klar til at gå en regnfuld sæson i møde.
Få professionel hjælp til rensning af dine tagrender
Hvis du ikke selv kan løse opgaven med at få renset dine tagrender, kan du få et professionelt firma til at løse opgaven for dig. På den måde er du sikker på, at arbejdet bliver gjort ordenligt, og at du dermed undgår skader forårsaget af dine tagrender. Hvis skaden allerede er sket, og dine tagrender er ødelagte, kan du overveje om ikke du skal investere i nye, så du er klar til den ekstra nedbør. Du kan blandt andet få en æstetisk og holdbar løsning med tagrender i zink.