Udskift selv dine vinduer
Trækker det, når du sætter på hånd på dine vinduer, eller tænker du måske, at jeres elregning derhjemme er lige lovlig høj, så er det nok fordi, det er tid til, at du skal have skiftet dine vinduer. Du kan selv begive dig i kast med det, eller du kan kontakte en professionel tømrer, som kan kigge på vinduerne for dig. Er rammen og karmen på vinduet stadig intakt, kan du nøjes med at udskifte ruderne.
Der er flere fordele ved at få dem skiftet, herunder:
- Langsigtet besparelse
- Sundere indeklima
- Øget værdi på huset
- Mindre vedligeholdelse
Guide til hvordan du selv skifter dine vinduer
Skal ruderne skiftes, fordi det trækker eller fordi et eller flere er blevet knust eller punkteret, kan du sagtens klare det selv. Der er endda også flere penge at spare. Læs med her og find ud af, hvordan du skal bære dig ad:
- Først skal de gamle ruder tages ud af rammen. Afmonter glaslisterne rundt i kanten og tag lige så stille ruden ud. Husk kraftige arbejdshandsker og et par gode beskyttelsesbriller.
- Rens og behandl falsen og evt. glaslisterne med grundingsolie, hvis de skal bruges igen.
- Glaslister og false skal have nye selvklæbende fugebånd. På den måde får du optimal tæthed i vinduet.
- Nu skal du montere den nye rude. Lad den hvile på et par kiler i bunden af falsen, hvorefter du kan vippe den lige så stille på plads. Husk at der skal være cirka 2 millimeter mellem ruden og falsen hele vejen rundt.
- Monter herefter glaslist og til sidst bundglaslinjen, og så har du nye flotte ruder i dit vindue.
Få en professionel tømrer til at skifte vinduerne for dig
Er du i tvivl om, om du selv kan udskifte vinduerne og få et flot og holdbart resultat, eller har du måske store og upraktiske vinduer, du skal have skiftet, kan det være en fordel af få en tømrer til at hjælpe med udskiftningen af vinduerne. Når du får en professionel fagmand til at klare opgaven, er du sikker på, at det bliver udført korrekt, da de har dette rette værktøj og stor erfaring på området.