Fordele ved en førsynsrapport
Skal du sælge din bolig? Så vælger du højst sandsynligt at få udarbejdet en tilstandsrapport over boligens fejl og mangler, inden den sættes til salg. Det vil give dig mulighed for at afdække det 10-årige ansvar for skjulte skader. Rapporten gør det desuden muligt for den potentielle køber at danne sig et billede af boligens tekniske tilstand, hvilket kan danne et godt grundlag for den endelige købsbeslutning. Ønsker du at undgå anmærkninger i tilstandsrapporten, der kan risikere at skræmme potentielle købere væk, er det dog en god ide at få en byggesagkyndig til at udarbejde en såkaldt førsynsrapport. Denne rapport gør det muligt for dig at nå at udbedre skader på boligen, inden tilstandsrapporten laves.
Fjernelse af anmærkninger i tilstandsrapporten
Når du får udarbejdet en førsynsrapport af en sagkyndig med byggeteknisk viden, er der nogle bestemte regler, der gælder. Du skal blandt andet nå at udbedre skaderne inden for 30 dage efter modtagelsen af førsynsrapporten. Herefter vil den færdige tilstandsrapport bliver udarbejdet. Inden for denne periode skal du desuden aftale en ny dag til besigtigelse af boligen, der skal danne grundlag for den efterfølgende tilstandsrapport. Det kan altså være en stor fordel for dit boligsalg at nå at udbedre de fejl og mangler, som førsynsrapporten viser, inden køberne får adgang til tilstandsrapporten.
Den endelige tilstandsrapport for boligen
Den færdige tilstandsrapport har til formål at fjerne dit ansvar for boligens mangler som sælger. Derudover giver den potentielle købere mulighed for at få et retvisende overblik over boligens skader, så de ved, hvad de skal udbedre i forbindelse med købet. Nogle tilstandsrapporter indeholder foruden beskrivelser af skaderne også digitale tillæg, som visualiserer skaderne bedre for læseren. Rapporten er gyldig i 6 måneder, hvorefter der skal udarbejdes en ny, hvis boligen endnu ikke er solgt. Du kan få flere oplysninger om både førsynsrapporter og tilstandsrapporter på Domutechs hjemmeside.