Uønskede besøg fra tyven er en ubehagelig overraskelse

Måske kender du sceneriet: Du er lige kommet hjem fra 7 dages ferie på Mallorca og stiller kufferten i entreen. Med det samme står det klart, at nogen har været på besøg, mens du var væk. Straks tjekker du, hvad der mangler - smykker, tasker, fladskærm og soundbar er der ikke længere.

 

Tal fra forsikringsselskabet Verisure viser, at der i 2020 blev begået 17.430 indbrud i private hjem - hårdest ramt var Aarhus, Odense og København. Tallet er trods sin størrelse faldende, men med 30 indbrud pr. 10.000 indbyggere er det, ifølge Verisure, stadig alt for højt.

 

Vil du gerne undgå hjemmetyveri, så kommer vi her med nogle gode metoder og råd til, hvordan du bedst tyvesikrer dit hus. 

 

Den simple metode: skræm-stop-afslør

Man behøver ikke at have en flammekaster og andre skøre ting til at ligge, som McCallister fra ’Alene Hjemme’ havde, da han fik besøg af indbrudstyvene. Du kan sagtens tyvesikre dit hjem ved brug af nemmere metoder. Under din tyvesikring er det en god idé at følge skræm-stop-afslør-metoden.

  • Skræm: Forsøg først at gøre dit hjem til et u-attraktivt bytte ved at sætte alarmmærkater op og installere automatisk udendørslys, som tændes ved hjælp af bevægelsessensorer.
  • Stop:Næste trin er at sørge for at stoppe tyven, hvis denne forsøger alligevel. Invester i en ordentlig tyvesikring af døre og låse.
  • Afslør:Fang tyven med alarmsystemer og overvågningskamera.

 

Vælg kaba låse til dine døre

Ved tyvesikring er det naturligvis på sin plads at undersøge, om man har nogle ordentlige låsemekanismer i dørene. Kaba låse er nogle af de absolut bedste på markedet. Nøglerne er beskyttet mod uautoriseret kopiering og kan kun bestilles skriftligt, og de skal hentes personligt. Låsene er særligt slidstærke og er derfor specielt gode til at tyvesikre døre, der bruges hyppigt, såsom hoveddøren. Med et kaba låsesystem får man også overleveret et nøglekontrolsystem, så man har et overblik over, hvem der er i besiddelse af nøglerne til låsen.

 

Andre gode råd til at tyvesikre boligen under, før og efter indbrud

  • Lad som om, du er hjemme. Få dit hjem til at se beboet ud ved at bruge indendørsbelysning. Køb nogle lys og lamper, der kan indstilles automatisk, så de tænder i bestemte tidsrum.

  • Bed din nabo om hjælp. Når det kommer til indbrud, er naboen en god hjælp. Få din nabo til at tømme postkassen og hold øje med din grund.Du kan også få naboen til at parkere i din indkørsel eller tørre sit tøj udendørs på jeres terrasse eller andre steder, tyven har udsyn til.

  • Vælg vinduer og døre med sikringsglas.Sikringsglasset består af flere lag plastfolie, der ligger mellem glaslagene. Det forhindrer ikke ruden i at splintres, men forsinker tyven i at bryde igennem, da det knuste glas stadig sidder fast i foliet. Du kan vælge at udskifte alle vinduer eller blot dem, som vil være tyvens foretrukne fx skjulte vinduer bag ved huset eller ved kælderindgangen.

  • Invester i et alarmsystem samt overvågning. Det giver nok lidt sig selv, men med et alarmsystem og overvågning fanger man tyven eller afskrækker ham helt.

 

Vær sikker - ring til låsesmeden

Har du mange værdier i dit hjem og vil gerne føle dig ekstra tryg, kan det være en god idé at ringe til en erfaren låsesmed, som kan hjælpe dig til mere sikkerhed i hjemmet hvad angår tyvesikring af udvendige og indvendige døre. Tyvesikring af indvendige døre bremser tyven yderligere og gør indbruddet svært at gennemføre.