Hvornår er en tilbygning relevant?

Går du og overvejer at få lavet en tilbygning til huset? Det kan for eksempel være, hvis du venter barn og derfor har brug for et ekstra værelse. Eller det kan være, hvis du generelt bare har brug for mere plads. Måske er du så glad for det område, du bor i, at du ikke har lyst til at flytte væk derfra. I den forbindelse kan det være en god løsning at bygge en tilbygning. Det kan dog være svært at vurdere, om du skal have professionelle til at hjælpe dig, eller hvordan det overhoved skal se ud. Her får du nogle gode råd, hvis du overvejer en tilbygning til huset.

 

Fordele og ulemper ved at bygge selv og få hjælp

Skal du bygge ud, kan det være en del af dine overvejelser, om du skal gøre det selv, eller om du skal få professionelle håndværkere til at hjælpe dig med en tilbygning til huset. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Nogle af dem kan du se her:

  • Du sparer tid ved at få professionelle til at udføre arbejdet, da de ved mere om det, og derfor kan gøre det hurtigere. Derudover har de også det rette udstyr.
  • Lav selv tilbygningen til dit hus, hvis du vil spare timelønnen hos håndværkerne.
  • Du er sikker på at få et godt udført arbejde, hvis du vælger at få hjælp til det. Samtidig kan du få rådgivning løbende.
  • Du skal ikke regne med andre end dig selv, hvis du vælger at bygge selv. Dette kan være rart, hvis du gerne vil træffe alle beslutninger selv.

 

Det koster en tilbygning

Prisen på en tilbygning til huset varierer alt efter, hvor i landet du bor, samt efter hvilket rum, du skal have i tilbygningen. Det kan være dyrere at få køkken og bad grundet de mange installationer. Hvis du vælger at bygge en simpel tilbygning, kan det koste omkring 20.000 kr. pr. m2, inklusive moms.