Er pladsen for trang, eller trænger I til fornyelse, kan en tilbygning være løsningen. Det er især en ide, hvis I er glade for huset og beliggenheden, men har brug for noget større. Derudover vil en tilbygning ofte betyde at huset stiger i værdi, hvilket vil være en fordel, hvis I en dag beslutter jer for, at I vil sælge. Men når I springer ud i at bygge til, er der mange muligheder. Hvorvidt i skal gøre-det-selv eller få professionel hjælp med tilbygningen, er det helt store spørgsmål. Læs med i dette blogindlæg og bliv klogere på, om du skal vælge gør-det-selv løsningen, og samtidig få gode råd til at lave en tilbygning selv.
Gør-det-selv tilbygning
En gør-det-selv tilbygning kan sagtens lade sig gøre, men det kommer også an på, hvilke kompetencer du har. Oftest vil du blive nødt til at få lidt hjælp udefra, da det er de færreste personer, som selv kan både tegne, finde byggefejl, trække el, vand og lignende. Har du hænderne skruet godt på, er der dog god mulighed for at spare penge ved at gøre en del af arbejdet selv. Et råd er, at du skal vælge efter dine egne håndværksmæssige kompetencer, og så er det en god ide at undgå at overvurdere egne evner, da det kan blive uoverskueligt med for store opgaver.
Gode råd når du skal lave din tilbygning
Skal du lave en tilbygning, er der mange ting, der skal være styr på, og det kan være svært at bibeholde et overblik. For at få det bedst mulige resultat, kan du derfor følge disse gode råd:
- Tjek lokalplaner og andre servitutter, som er gældende for området
- Få hjælp fra en arkitekt
- Hold øje med prisen pr. kvadratmeter i området
- Overvej om du vil have luksuriøse elementer i tilbygningen, og hvorvidt disse elementer vil være med til at øge husets værdi
- Sørg for at skabe harmoni mellem tilbygningen og det eksisterende hus