Altan – hygge på begrænset plads

Der er intet der fuldender sommerstemningen i en lejlighed, som en lækker altan. Altanen er som en hyggelig lille oase i den friske luft, og pladsen kan bruges til mange forskellige behov. Problemet er bare, at den plads til gengæld er ret begrænset. Altaner i København er ofte meget små og de kan være svære at indrette. Derfor kan det af og til være svært regne ud, hvordan man bedst udnytter altanens plads, så den både er brugbar og nydelig at se på.

Det er populært at bringe det grønne til altanen med planter, men de helt store planter ender med at tage meget af pladsen. Derfor vælger mange at anskaffe sig altankasser.

 

Altankasser giver liv og energi, og du kan endda bygge den selv

En altankasse kan puste overraskende meget liv i din altan og give den et helt unikt præg. Den helt store fordel ved altankasser er, at de gør meget for altanen, uden at fylde særligt meget. Altankasser er nemlig meget små, men giver rig mulighed for at have en masse forskelligt i sig.

Hvis man trænger til et formidabelt hobbyprojekt i solskinstimerne, så kan altankassen faktisk laves helt selv – uden større besvær. Vi giver dig her et hurtigt overblik over, hvordan det kan gøres.

 

Sådan kan du bygge din egen altankasse

Der er flere forskellige fremgangsmetoder når man skal bygge sig en altankasse. Man kan både konstruere den ved at sætte ben under en plastikindsats til altankasser. Plastikindsatsen kan købes i mange butikker, og er ikke særligt dyr.

Hvis man gerne vil kaste sig over en mere hjemmelavet altankasse, kan man også konstruere den fra bunden. Her sættes benene sammen med de korte sider af altankassen, så du har de to ender af kassen, hvorefter enderne sættes sammen ved montering af de lange sider af altankassen. På den måde har du til sidst en smuk og hjemmelavet altankasse.