Vær din egen handy man
Det kræver et vist stykke arbejde at forberede huset på vinteren. Udover at vedligeholde tagstenene ligger der også et stort arbejde i at forberede tagrenderne. Er tagrenden ikke vinterklar, risikerer du flere uforudsete økonomiske konsekvenser. Vi vil her kort gennemgå, hvordan du kan blive din egen handy man og selv stå for vinterforberedelserne af dit hus.
Hvilke konsekvenser har det, hvis tagrenderne ikke renses?
"Rensning af tagrenderne skal helst foretages efter bladene er faldet af træerne" siger Michael fra Blikværkstedet ApS. "Det skyldes, at de faldne blade tilstopper tagrenden og nedløbsrør, hvorfor vandet ikke kan ledes væk. Hvis der er vand i tagrenden, når der kommer frostgrader, risikerer du frostskader på huset". Derudover kan vandet også give skader på facaden, råd og i værste fald skimmelsvamp.
Hvad skal du gøre?
Det kræver hverken en fagmand eller et skur fyldt med værktøj at rense tagrenden. Nedenfor følger tre enkle punkter relateret til sikkerheden, det nødvendige udstyr og fremgangsmåden, hvor det kort forklares, hvorledes du kan rense din tagrende:
Sikkerhed
- Sørg for, at stigen er placeret på en robust, plan overflade. Evt. sørg for at et familiemedlem holder stien for dig.
Udstyr
Du skal bruge:
- Vandslange med spulehoved
- Rensegrab
- Split - hvis du skal rense i dybden
Fremgangsmåde
- Fjern slam, snavs og blade i nedløbsrør. Dette kan gøres via rensegrab eller mere overfladisk med hænderne.
- Løsn og fjern forstoppelse i afløbsrør – her er en split nødvendigt
- Fjern opsamlinger i rør, brønde og afløb med vandslangen
Oplever du, at sikkerheden ikke er i top, skal du altid være på den sikre side, før du går i gang med projektet. Kontakt derfor en fagmand og få et par kyndige øjne til at vurdere sikkerheden af projektet. Det vigtige er, at det bliver gjort – uanset om du selv gør det eller betaler dig fra det, er tiden og pengene godt givet ud.
God fornøjelse med vinterforberedelserne!