Hvorfor skal jeg skifte mine vinduer?
Dine vinduer holder ikke tæt for evigt, og på et tidspunkt kommer der en dag, hvor det bedre kan betale sig at få nogle nye fremfor at forsøge at vedligeholde dem. Men hvordan ved man egentlig, om man har behov for at skifte sine vinduer ud?
Spørg dig selv: Trækker det generelt meget i rummet? Er varmeregningen steget i vejret de sidste måneder? Er der problemer med dug på indersiden af ruden, selvom du er god til at lufte ud? Kan du nikke genkende til disse spørgsmål, kan det være tegn på, at din rude skal skiftes ud. Du behøver ikke nødvendigvis være glarmester for at udskifte dine vinduer selv!
Guide: Sådan skifter du dit vindue
- Start med at måle dine vindueshuller. Det er meget vigtigt, du måler dine vindueshuller præcist og korrekt, hvis du bestiller nye vinduer på specialmål. Start med at måle fra sten til sten, og efterlad 12 millimeters rum mellem karm og sten, så der er plads til isolering.
- Pil de gamle vinduer og karme ud. Nu piles de gamle vinduer og karme ud - husk også at fjerne fugen. Det kan godt være lidt svært, og måske får du brug for en sav til at save karmskruerne over.
- Adskil ruderne fra karmen. Det er nemmere at sætte de nye ruder i vindueshullerne, når ruden er adskilt fra karmen. Sørg for, at der er minimum 12 millimeters luft hele vejen rundt. Her kan du få brug for montagepuder eller afstandsklodser.
- Sørg for, at det er i vater. Når ruderne er på plads i vindueshullet, skal du sørge for at det hele er snorlige. Det er lidt af en finjusteringsopgave, men det kan godt lade sig gøre.
- Skru karmen fast og isolér. Når det hele er i lod og vater, skal karmen skrues fast. Spørg eventuelt i dit nærmeste byggemarked, hvordan man bedst gør dette, da det kan afhænge af vinduesproducenten. Afslut med at isolere hulrummet mellem karmen og murstene og luk af med en fuge.
Er det svært? Få hjælp fra en glarmester
Som du måske har opdaget, er det ikke en smal sag at udskifte et vindue. Er du ikke den store gør-det-selv-type, så kan det varmt anbefales, at du kontakter en professionel glarmester til at gøre det for dig. På den måde er du også sikker på at få en flot finish på dine vinduer og kan slippe bekymringer om opmåling og isolering - det har glarmesteren styr på!