Derfor skal du anskaffe en flagstang i glasfiber

 

Blå himmel og røde dannebrogsflag….

… er dansk sommer i en nøddeskal! Om sommeren vrimler parcelhushaver, kolonihaver og sommerhushaver med fine lange hvide flagstænger med røde flagrende dannebrogsflag. Er du også blevet hooked på idéen om en flagstang i din have, der kan skabe en hyggelig stemning på både mærkedage og hverdage er det bare med at få anskaffet dig én!

Men før du går ud og køber den første og den bedste, er der nogle faktorer, du skal overveje på forhånd. Læs med her og bliv klogere på, hvilke flagstænger, der findes på markedet og om de mange fordele ved glasfiberflagstænger.

 

Hvilke flagstænger findes på markedet?

Du troede måske, at en flagstang bare var en flagstang, men så enkelt er det faktisk ikke. Det er derfor en god idé at lave lidt research for at finde ud af, hvilken type flagstang, der passer dig bedst. Overordnet findes der to typer flagstænger; glasfiberflagstænger og træflagstænger. Træ er flagstangens originale materiale, mens glasfiber er en nyere opfindelse. Mange anser dermed træflagstangen som værende den ”rigtige”, selvom glasfiber på mange måder er et mere medgørligt materiale.

 

Med træ må du yde før du kan nyde

Træflagstangen tiltaler rigtig mange danskere, da det er den traditionelle type og dermed har historien med sig. En træflagstang leveres ofte malet poleret og lakeret, og det naturlige materiale er i sig selv meget modstandsdygtigt over for vind og vejr. Vælger man at anskaffe sig en flagstang i træ skal man dog vide, at der ligger noget vedligeholdelsesarbejde i det. Træ er et organisk materiale, hvilket betyder, at flagstangen nemt overlever selv barske vind- og vejrforhold, men samtidigt tager imod snavs, alger og fugt. Vedligeholder man ikke jævnligt flagstangen, vil den hurtigt blive grim, skjoldet og misfarvet, og så forsvinder det fine ved flagstangen. En træflagstang kræver, at du hvert år giver den en overhaling med algerens, vask og træbeskyttelse, og indimellem vil den også trænge til en klat maling. Revner og sprækker kan heller ikke undgås helt, og de skal fyldes ud med spartelmasse, så de ikke bliver større og dybere. Med en flagstang i træ, må du altså yde, før du kan nyde.

 

Hvorfor glasfiber?

Der er mange fordele ved at vælge en glasfiberflagstang. Glasfiberflagstænger er i de fleste tilfælde lettere end dem i træ og er dermed nemmere at fragte, hejse og ligge ned, når de skal vedligeholdes. Med en flagstang i glasfiber kommer du nemlig heller ikke helt uden om vedligeholdelsesdelen, men den er dog væsentligt hurtigere klaret end ved en flagstang i træ. De fleste flagstænger i glasfiber laves med vippebeslag, hvilket gør det nemt at tippe den og ligge den ned. Der kan også sætte sig snavs og alger på glasfibermaterialet, men det sætter sig kun overfladisk og er derfor nemt at vaske af. Du behøver ingen algerens og skrubbesvampe, men kan klare dig med en klud og en omgang sæbevand.

 

Glasfiberflagstangen er den simple valg

Før du vælger flagstang, må du altså gøre op med dig selv, hvor mange timer du vil yde, før du kan nyde synet af det røde flag blafre i vinden. Træflagstangen kræver knofedt og en hel del vedligeholdelse, men de er til gengæld nemme at reparere på og kan holde i mange år, hvis de vedligeholdes korrekt. Glasfiberflagstangen kræver minimal vedligeholdelse, og det kunstige materiale gør, at snavs, fugt og lignende ikke trækker ind i stangen. Skulle uheldet være ude, kan man ikke reparere på en glasfiberflagstang, men glasfiber er som udgangspunkt et meget solidt og slidstærkt materiale, der hverken revner eller sprækker.

Ønsker du en fin, nem og næsten vedligeholdelsesfri flagstang, bør du altså anskaffe dig en af glasfiber!