Rullegræs - hurtigt, ensartet og modstandsdygtigt
Når man første gang får tanken om at anlægge græsplæne, virker græsfrø måske som den første logiske løsning. Det er dog ingen overraskelse, at græsfrø kræver tålmodighed, samt bærer risikoen for udtørring med sig. Derfor er rullegræs løsningen for dig, der simpelthen ikke har tiden til at pleje en kommende græsplæne i din hverdag, da du her ikke skal vente på, at frøene spirer.
Med rullegræs får du ikke kun et hurtigt resultat, men også en ensartet og modstandsdygtig græsplæne. Det danske vejr er uforudsigeligt, med ofte skiftende vind- og vandtilstande, og rullegræs er skabt med netop dette i baghovedet.
Du kan selv lægge dit rullegræs
Du kan gøre din græsplæne til helt din egen fortjeneste. Dog bør du læse grundigt op på processen inden, så du er sikker på, at det bliver gjort rigtigt. I grove trin ser processen ud som følger:
1. Underlaget klargøres.Det er vigtigt, at dit rullegræs har det rette fundament – derfor skal jorden jævnes og pakkes.
2. Jorden gødes, så rullegræsset får det, den skal bruge, for at sætte rod.
3. Rullegræsset lægges, så der er god kontakt mellem jordunderlaget og rullegræssets rødder. Du kan med fordel tjekke op på, hvordan denne proces udføres bedst muligt: hvilke sider først, hvor hurtigt skal det lægges ud, osv.
Den rette pleje til dit rullegræs
Hvis du fortsat arbejder på din rullegræsplæne efter anlægning, sikrer du dig, at den forbliver smuk og grøn. Det er en fordel at tromle græsplænen når den er blevet lagt, så der bliver skabt kontakt med underlaget. Sørg også for at være ekstra opmærksom på, at plænen ikke tørrer ud i de første 14 dage, indtil rødderne har skabt kontakt med jorden. Når de 14 dage er gået, er græsset klar til sin første klipning.