Hvorfor have et hegn?

Der er mange gode grunde til at bygge et hegn til din have. Det kan være alt fra at udfordre dig selv og hygge med noget håndarbejde, til at holde vilddyr væk eller af æstetiske grunde. Det kan også være, at du selv har kæledyr, og ikke vil have dem til at rende ud ad haven hver gang de er ude og få noget luft. Lige meget hvad din grund er, så er det i hvert fald aldrig en dårlig ide at sætte gang i sådan et projekt! Det er både sjovt, udfordrende og funktionelt! Her har vi samlet en guide til, hvordan du netop kan bygge dit hegn helt selv.

Guide til at bygge et hegn

Lægtehegn, dyrehegn eller vildthegn? Uanset hvilket hegn du skal have bygget så er processen lige til, hvis du ellers har hænderne skruet godt på. Når du har valgt din type af hegn, så kan du gå i gang med at måle den ønskede længde og afsætte dine endestolper. Længden imellem endestolperne bør du dele lige store sektioner, hvor midterstolperne skal være. Når du har dine mål, kan du sætte stolperne i. Så længe du graver stolperne (som minimum) 90 cm ned i jorden og stabiliserer dem med forskallingsbrædder, så behøver du ikke støbe dine stolper i beton. Nu skal du blot sørge for at stolperne har den rigtige højde og står helt lige i hullet, som du bør dække til igen.

 

Når du har sat alle dine stolper fast, kan du begynde med at sætte brædder i hegnet. Du starter med at placere dit første bræt øverst, hvor du så afsætter et mål på, hvor meget brættet dækker, og fortsætter med at sætte markeringer helt ned til stolpens bund. Husk at efterlade mindst 2,5cm luft under nederste bræt. Når du har skåret brædderne af i den rigtige længde, så kan du bore dem fast, og gøre det samme for hver stolpe og fortsætte med de næste brædder.

 

Når du har boret alle brædder fast og de er helt lige som de skal være, så er det vigtigt, at du afslutter arbejdet med god træbeskyttelse. Det er den bedste måde at sørge for længden af dit hegns levetid, så du kan have gavn af det i mange år endnu. Det er en god ide at gøre det også selvom træet er forbehandlet!

Hjælp med hegnet?

Hvis du vil have komplet sikkerhed med arbejdet, og ikke stoler på dine egne evner til at sætte et træhegn eller et vildthegn op, så kan det være en god ide at få fat på en professionel fagmand. En hegnopsætter, en tømrer eller blot en anden, der er god med hænderne, kan bese dit arbejde og evt. komme med gode råd og vejledninger. Sådan er du sikker på, at du klarer arbejdet fint og sikkert, og at dit gør-det-selv hegn holder i mange år endnu.