Hvilke havemaskiner skal du have?

Haven kan danne de skønneste, grønne rammer om fritiden og familielivet. Men for at nyde din have, skal du først yde en indsats. En have holder sig ikke smuk, hvis du lader den passe sig selv. Vendes det blinde øje til, vil den hurtigt gro til. Det er derfor vigtigt, at du løbende passer og plejer de grønne arealer. Hvis du har en stor, eller bare mellemstor, have, er det helt afgørende, at du er i besiddelse af de rigtige haveredskaber og -maskiner. Har du ambitioner om at holde en flot have, er disse havemaskiner et absolut must:

  • Plæneklipper
  • Hækkeklipper
  • Løvsuger

 

 Hurtig guide til en drømmehave

Alt efter årstiden er der forskellige haveopgaver, du skal påtage dig. Om foråret fjernes det første ukrudt og de visne blade og stilke. Du skal begynde at være på udkig efter dræbersnegle.

Om sommeren skal du fortsætte lugningen. Du skal desuden til at have gang i plæneklipperen. Hvis det er en varm sommer, skal du være særligt opmærksom på at få vandet både græsset, planterne og blomsterne.

Om efteråret kan du foretage beskæring og tage de planter ind, som skal overvintre. Du kan dække dine bede med blade eller gran hen over vinteren.

Om vinteren er udearealerne i dvale, så her kan du tage dig en velfortjent pause. Hvis du ønsker at plante nye planter ud til foråret, kan du i løbet af disse måneder begynde at forspire.

 

 Dette skal du overveje ved valg af plæneklipper

Hvis du skal anskaffe dig en plæneklipper, må du overveje dine behov. Har du en mindre plæne, skal du måske have en plæneklipper med håndkraft. Hvis det er et større areal, kan du overveje en robotplæneklipper.