Få flere sommerdage på terrassen

Med en udvendig markise kan du forlænge sommeren og nyde endnu flere dage på terrassen. Markiser afskærmer nemlig både for sol og vind, så det bliver muligt at nyde flere af de kølige forårsdage udendørs. Samtidig bliver de hede sommerdage mere overkommelige med en smule solafskærmning. Der findes mange forskellige typer markiser og alternativer såsom pergolaer eller persienner, så vi har fået et par gode råd af MIDA Gardiner & Markiser til dig, der vil have flere dage på terrassen.

 

Gode råd om markiser

Før du tager ud at kigge på markiser, er det fornuftigt at gøre dig nogle tanker omkring forskellige forhold, der påvirker udbyttet af din nye markise. Det er især vigtigt nøje at overveje markisens placering for at se, om der plads til montering af boks og en eventuel motor.

1. Fastlæg solens bane i forhold til markisens placering

2. Lav præcise mål på stedet, hvor markisen skal hænge

3. Overvej, om markisen skal drives af motor eller håndkraft

4. Læs om vedligeholdelse af markisen før, du køber

5. Spørg en fagmand til råds

 

Spørg en ekspert

Når det kommer til markiser, er det en god idé at spørge en professionel til råds, så man er sikker på at købe den rigtige markise til formålet. Nogle markiser har særlige anvisninger og regler for ophæng og mekanik, hvilket kan være svært at navigere i selv. Derfor skader det aldrig med et fagligt råd og eventuelt en professionel opmåling på stedet, hvor du ønsker at sætte markisen op. En rigtig god idé er at ringe efter en markisebus. Du kan altid finde en gardin- og markisebus i dit område, og det er typisk virksomheder, der både leverer og monterer markiser, hvilket gør hele processen nemmere for dig. Bor du fx i Nordjylland, omkring Aalborg, kan du kontakte MIDA Gardiner & Markiser og få professionel vejledning.