God råd til dig, som skal anlægge en terrasse
Der er intet så skønt som at sidde på en smuk terrasse og nyde aftensolen, lyden af kvidrende fugle og duften af bøfferne på grillen. Oplevelsen er ofte en lille smule større, når du faktisk selv har brugt din dyrebare tid på at lægge terrassen – med blod, sved og tårer. Hvis du drømmer om at lægge en ny terrasse i haven, kan du med fordel læse med her, hvis du vil blive klogere på, hvad du skal forholde dig til, inden du går i gang med at lægge fliserne.
Din terrasse skal holde i mange år
Efter du har gravet jorden op i haven, er det en god idé at fylde hullet med bundsikringsgrus, som du jævner og stamper. Ti centimeter burde være nok. Efterfølgende lægger du et lag af stabilgrus på ca. 12 cm. Dette jævnes og stampes også med en vibrator, som du kan leje i de fleste byggemarkeder. En solid bund er helt essentiel i forhold til at lægge en terrasse, som også skal holde i mange år frem. Så lad endelig vær med at springe over, hvor gærdet er lavest!
Et værn mod ukrudt
Foruden tålmodighed, nøjagtighed og flotte fliser er sand og grus alfa og omega for at kunne lægge den skønneste terrasse. Det er fx klogt ikke at lægge fliserne for tæt. Læg dem i stedet med et mellemrum på 2-5 mm og brug fugesand eller afrettergrus, som forhindrer ukrudt i at snige sig op mellem fugerne.
Sand og grus er jo …
…som antydet ikke bare sand og grus. Derfor er det en god idé at søge hjælp hos en ekspert. Her kan Vognmand John Sørensen, som hellere end gerne vil hjælpe med levering af sand og grus, varmt anbefales. Så kom i gang med den terrasse, som du altid har drømt om!