Har du et træ, der skal fældes?

Er det store træ i haven begyndt at skygge for lyset ind i stuen, er det gamle egetræ begyndt at svaje lidt for tæt på huset, eller er der af andre årsager et træ i haven, du gerne vil af med? Det kan først og fremmest være svært at beslutte sig for at fælde et træ, og for hvornår det er en god idé, og hvornår det egentligt er bedst at lade stå. Derudover kan man nemt blive i tvivl om, hvorvidt man overhovedet må fælde træet, og i så fald, hvordan det skal gøres. I nogle tilfælde, hvis du allierer dig med de rette, kan du måske selv stå for træfældningen, mens det i andre er nødvendigt at få fat i en professionel anlægsgartner.

 

Disse træer må gerne fældes

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at du kun må fælde træer på din egen grund. Går du i gang med at fælde et træ på kommunens eller naboens grund, vil det være ulovligt, og du kan blive straffet med en bøde. Hvis træet står præcis i midten af skellet mellem dig og din nabo, skal I sammen blive enige om, hvad der skal ske med træet. Medmindre der er bevaringsbestemmelser eller lokalplaner, der siger det, findes der ingen lov om, at du ikke selv må fælde træer på din grund, uanset størrelsen.

 

Guide til træfældning

  • Hav styr på sikkerheden! Gå aldrig i gang med et træfældningsprojekt, før du har dit sikkerhedsudstyr i orden. Det gælder både reb, sikkerhedssko med mere.
  • Lav aldrig træfældning alene! Gå sammen med nogle andre, der kan hjælpe dig med at holde overblik og med at trække træet i den rigtige retning, så det ikke falder ind i huset.
  • Hav udstyret i orden! Udover sikkerhedsudstyr skal du naturligvis også have noget godt udstyr, der kan klare træfældningen.
  • Start med et forhug! På den måde kan du styre træets faldretning. Lav derefter et fældesnit, en fældekam og til slut en bagtå, der vil få træet til at vælte.