Dette indlæg er sponsoreret.
Sådan graver du din trampolin ned i haven
Før du graver din trampolin ned i haven, skal du afmærke det område, hvor trampolinen skal stå. Du kan bruge trampolindugen som målestok, eller alternativt finde dugens centrum og bruge en snor til at tegne størrelsen på trampolindugen. Ved trampoliner, som er beregnede til at stå over jorden, er det nødvendigt at lave hullet lidt større end trampolinen, så luften kan passere mellem hullet og dugen.
Det er et stort projekt selv at grave jorden op, da der er tale om rigtig meget jord. Vælger du alligevel at gøre det selv, er det vigtigt at have redskaberne i orden. Du skal bruge spader og skovle til at grave jorden op og trillebøre til at transportere jorden væk. Alternativt kan du vælge en nemmere løsning ved at bruge en minigraver. En minigraver mindsker arbejdstiden gevaldigt, gør at du slipper for hårdt slid og slæb og undgår at få ondt i kroppen og er desuden sjov at bruge.
Du kan enten leje eller købe en minigraver. Faktisk kan du komme langt med en gammel og brugt minigraver. Uanset håndkraft eller minigraver, skal du altid grave så langt ned, som trampolinens anvisning foreskriver. Desuden skal hullet være plant og fladt. Trampolinens fødder kan stilles på nogle fliser, så den kommer til at stå plant.
Fordele og ulemper ved at grave trampolinen ned
Trampoliner kan være farlige – særligt når de ikke er gravet ned i jorden, da faldhøjden da er væsentlig højere og skaderne derfor større. Men graver du din trampolin ned i haven, vil sikkerheden stige, da faldhøjden bliver lavere, og børnene derfor ikke kommer så slemt til skade.
Tilmed slipper du for at bekymre dig om, hvorvidt din trampolin blæser væk, når det er blæsevejr, som det jo relativt ofte er i Danmark. Mange synes også, at det ser pænere ud, når trampolinen er gravet ned og ikke syner af så meget. Ulemperne ved at grave trampolinen ned er, at det kræver arbejde og koster penge at grave trampolinen ned.