Havearbejde i oktober – hvad, hvornår og hvorfor
Når kalenderen begynder at skrive oktober, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at haven skal fravælges til fordel for sofa, uldtæppe og en god film. Der er nemlig et hav af haveopgaver, som du kan give dig i kast med i efteråret. Et udpluk af dem kan du netop læse om lige her!
Oktober er lig med plantning
Mange danskere elsker deres haveanlæg, og hvis du er en af dem, så er det altså vigtigt, at du også giver dit smukke havedesign og dejlige beplantning lidt opmærksomhed i de koldere måneder. Efteråret er faktisk højsæson for plantning. Og i oktober er det især klogt at plante stedsegrønne planter, da jorden typisk ligger på de ca. 8-10 grader. I slutningen af måneden kan du også plante hæk, hvis din have trænger til det, ligesom løvfældende planter også er gode at plante her. Plant dem på regnfrie dage, hvor der ikke er så meget vand i haven. Samtidigt er efteråret også et godt tidspunkt at få gang i beskæringen. Det er især buske og træer som ahorn, valnød og birk, som skal beskæres i oktober, da deres saftstigning her er lavest.
Lad temperaturerne diktere
Som haveejer er der en stor sandsynlighed for, at du enten elsker eller hader græsslåning. For mens nogle ser det som en nærmest terapeutisk aktivitet, er det for andre snarere et evigt ubelejligt irritationsmoment. Uanset dine følelser omkring det, så er det i slutningen af oktober, at du skal slå græsset for sidste gang, da græs stopper med at gro, når jordtemperaturen rammer de 6-7 grader. Med de lave temperaturer følger også en stor risiko for nattefrost. Har du et haveanlæg med sarte planter, er det en god idé at dække dem med plastfolie. Vær forudseende og følg med i vejrudsigten.
Læg nye løg for fremtiden
Et sidste eksempel på en haveopgave i oktober handler om løg. Måneden er nemlig et oplagt tidspunkt at flytte og lægge nye løg. Egentligt kan du gøre dette helt frem mod vinteren, men vær opmærksom på, at det også betyder, at de kommer senere op. Selvom løg er robuste, skal du være forsigtig, når du flytter dem. Dette var altså blot få eksempler på, hvad du kan lave i haven i oktober. Hvis du ikke kan finde tiden til opgaverne og vedligeholdelse af haveanlægget, så kan du altid få hjælp af en professionel anlægsgartner, som fx Lis Mikkelsen. På den måde er du sikret, at din have er klædt bedst på til fremtiden.