Et hyggeligt sommerprojekt med pallerammer
Drømmer du også om smukke blomsterbede eller måske en lille køkkenhave eller urtehave? Et højbed kan bruges til flere forskellige formål og skaber en hyggelig stemning i din have. Højbede adskiller sig fra almindelige bed ved, at de, som navnet antyder, er løftet en smule op i højden. Det er en stor fordel, hvis der skal være spiselige sager i bedene, da det giver dig en bedre arbejdsstilling, når du skal luge og høste. Desuden er højbede geniale til at afgrænse forskellige beplantninger i køkkenhaven og til at sørge for, at hvad end du planter ikke vokser sig for vidt og breder sig udover resten af haven.
Denne artikel er din guide til, hvordan du selv bygger højbede af pallerammer – et hyggeligt lille sommerprojekt!
Hvor får man fat i pallerammer?
Pallerammer kan findes i langt de fleste velassorterede byggemarkeder, men vær opmærksom på, at også byggemarkederne har fundet ud af, at pallerammer er populære. Derfor tager de fleste byggemarkeder overpriser for pallerammerne, og du kan nemt finde pallerammer halvt så billigt på nettet. Det kan dog være lidt af en jungle med forskellige webshops, så vælg en side, der har fået gode anmeldelser, såsom Iversen Packaging. Hvis du skal plante urter, grøntsager, bær eller andre spiselige sager, så sørg for, at pallerammerne ikke er blevet trykimprægnerede.
Sådan opsætter du et højbed
Det er utrolig nemt at lave højbede ud af pallerammer. Der er ikke noget, der skal saves eller sømmes fast – de er lige til at stable og fylde med jord. Det nemmeste og mest langtidsholdbare er at placere højbedene på fliser. På den måde slipper du for at skulle grave hver enkel palleramme ned i jorden, og du undgår, at træet går til efter nogle år i jorden. Hvor højt bedet skal være bestemmer du selv. I mange tilfælde er 2 pallerammer ovenpå hinanden fint, men vil du have bedene lige i plukke/høste højde, kan du meget vel stable tre ovenpå hinanden.
Hvilket jord og hvor meget skal man bruge?
Hvor meget jord, du skal bruge, afhænger af hvor høje dine bede er. Det kan være en stor fordel at beklæde siderne i højbedet med plast, dels for at holde på fugten og dels for at beskytte træet mod fugt, så det holder så længe som muligt. Det kan være en dyr omgang at skulle købe jord til 4-5 højbede, så tag eventuelt ud på din lokale genbrugsstation og se, om du kan få fingrene i noget godt muldjord. Er jorden fra genbrugsstationen ikke god, kan det bedre betale sig at købe noget god jord til det øverste lag i bedene.
Hvad kan man plante i højbede?
Du kan plante ALT i dine nye højbede. Har du flere af slagsen, så plant fx et til med krydderurter, såsom persille, basilikum, oregano, timian, purløg, mynte og lignende. I et andet kan du plante tomater, radiser, gulerødder og salathoveder. Du kan også plante rabarber eller bær samt alverdens smukke blomster. Men hold blomster og spiselige planter i forskellige bede.