Vælg den rigtige hængekøje
Er du så heldig at have en have – enten egen have, delehave eller kolonihave – kan du ligeså godt toppe herlighederne af med en hængekøje. En hængekøje lægger op til hygge og afslapning og indbyder i høj grad til unikke stunder. Hvad du måske ikke ved, er, at der er et stort marked for hængekøjer, og markedet er præget af en enorm diversitet. Du kan få hængekøjer i forskellige prisklasser, med forskellige muligheder for ophæng, hængekøjer som står på et stativ, ligesom hængekøjerne kommer i mange forskellige størrelser. Således er der altså rig mulighed for at finde en hængekøje, der passer som fod i hose med dine behov og ønsker.
Den naturlige hængekøje
Det som de fleste forbinder med en klassisk hængekøje, er den, som hænger fra ét træ til et andet, og som lader dig slappe af under kronernes skygge. Denne type kommer i rigtig mange forskellige modeller, farver, størrelser og materialer, og der er nærmest frit valg på alle hylder. Èn af modellerne er en form for videreudvikling af den klassiske hængekøje, og formmæssigt minder den meget om en babyslyngevugge. Modellen kaldes en hængekøjestol og fungerer, som navnet antyder, mere som en stol end en almindelig hængekøje. Køber du denne eller den helt klassiske model, kræver det dog, at du har et sted at hænge den op; et træ, en pæl, en husgavl eller lignende.
På stativ
Har du ikke mulighed for at hænge din hængekøje op som beskrevet ovenfor, skal du ikke gå i panik; der er stadig muligheder for at dase i haven. Ikke blot er der mulighed for at hænge din hængekøje i et stativ – der er også mange variationer af stativet. Der er nogle i forskellige prisklasser, i forskellige materialer og i forskellige farver, og det skulle derfor være muligt at finde noget, som passer til dig. Af stativmaterialer fås både træ – i forskellige sorter – og stål – i forskellige farver. Er det et naturligt look, du er ude efter, kan du altså nemt få det med et stativ også.
Størrelse og plads
Uanset om du foretrækker at dase alene eller i godt selskab, findes der en hængekøje for dig. Markedet dækker både over køjer i single-, dobbelt- og kingsize, og afhængig af hvilken én du vælger, skal du være opmærksom på, om der gælder særlige regler for montering for den enkelte model.