Hold din seng og madras ren og lækker

Gennemsnitligt tilbringer vi hver dag 7-9 timer i vores seng. Sengen udsættes for skidt og støv og ikke mindst fugt. Derfor er det alene af denne grund vigtigt at være opmærksom på disse typer af snavs og komme dem til livs. Det kan virke som et uoverskueligt projekt at rengøre hele sengen inklusiv madras og topmadras. Mange ved faktisk slet ikke, hvordan det skal gribes an. Hvis du er en af dem, som hverken kan finde hoved eller hale i rengøringen af din seng, så bare rolig det er nemmere end du tror. Læs med her og bliv klogere på rengøring af din seng og madras.

 

Step 1: Rengøring af dit sengetøj

Hvor tit bør man skifte sengetøj?

Det første skridt mod en ren seng er faktisk meget simpelt nemlig rengøring af dit sengetøj. Når du hver eneste nat vender og drejer dig, udsætter du dit sengetøj for meget. Rengøringen af sengetøjet kan variere meget fra person til person, og det afhænger af de individuelle behov. Den generelle tommelfingerregel er, at sengetøjet skal vaskes hver 14. dag. Men hvis du er en af dem, som lider af allergi både i større eller mindre grad, bør du vaske dit sengetøj oftere. Dit sengetøj bør altså vaskes ofte, og måske mere end du tror. Med et renligt sengetøj er du et godt på vej mod målstregen og dermed en ren seng.

 

Hvordan vasker man sengetøj?

Med behovet for et rent sengetøj for øje opstår næste store spørgsmål: Hvordan vaskes sengetøjet? Svaret på dette er enkelt. For at du er garanteret et rent sengetøj, hver gang du vasker det, bør det vaskes ved 60 grader. På denne måde kommer du støvmider og naturlige elementer såsom sved og døde hudceller til livs. Hvis sengetøjet skal vaskes for nattens uheld såsom urin, blod eller fækalier bør det dog vaskes ved 80 grader.

 

Step 2: Rengøring af madras og topmadras

Det første step var simpelt. Step 2 til en ren seng handler om rengøringen af din madras og topmadras. Dette kan måske virke som en umulig eller i hvert fald uoverskuelig opgave. Hvis du, hver nat lægger dig på en topmadras, så er rengøringen af denne nemt klaret. Faktisk har de fleste topmadrasser et betræk, som nemt kan tages af og tåle en tur i vaskemaskinen. Selve din madras kan i nogle tilfælde være vanskeligere at holde ren. Hvis du eksempelvis har en madras, som ikke er flytbar, kan denne holdes ren ved at vende denne hver 2-3 måned for at udjævne snavs og slid til begge sider af madrassen. Dertil kan du komme til bunds i støvmiderne på din madras ved hjælp af din støvsuger, og ja din støvsuger kan faktisk bruges andre steder end dit gulv. Gør det derfor til en vane at støvsuge din madras jævnligt. Er du derimod indehaver af en flytbar madras bør du flytte denne uden for til luftning, hvor du tilmed kan tæppebanke den, og på den måde komme støvmiderne til livs.

 

Ud over denne guide er en helt simpel huskeregel til en renlig og lækker seng at lufte regelmæssigt ud. Husk du kan aldrig lufte for meget ud. Vi tilbringer mange af døgnets timer i soveværelset og derfor er det alfa omega, at dette bevares rent. Få meget mere information om rengøringen af din seng og madras hos Time2Sleep så du kan bevare et rent og lækkert inde klima.