Dette indlæg er sponsoreret. 

Sådan holder du din varmepumpe ren

Har du en luft til luft varmepumpe, så er det vigtigt at sørge for at vedligeholde den for at sikre en længere holdbarhedstid af pumpen. Det kan du gøre på flere måder. Én af dem er blandt andre at gøre den rent af og til, da der kan samle sig store mængder snavs i den fra luften. Rengøring af din varmepumpe bidrager til at bevare pumpens kapacitet, så den fortsat er lige så effektiv, som den var, da du fik den installeret. Du kan få informationer om, hvordan du bedst muligt rengør din pumpe her.

 

Tre trin til en ren varmepumpe

Der er nogle ting, du skal vide, når du rengør din varmepumpe. Ved rengøring af den indendørs enhed bør du udføre følgende steps:

  1. Åbn enheden
  2. Tag filteret ud
  3. Støvsug filteret og tør af indvendigt i varmepumpens enhed. Brug eventuelt en blød børste for at være sikker på ikke at skade apparatet.

Disse rengøringstrin bør gentages hver uge, for at holde pumpen fri for støv og andet snavs, der kan samle sig. Du bør købe et nyt filter, hvis det nuværende begynder at se slidt ud. På den måde sørger du for at holde varmepumpen effektiv.

 

Få din varmepumpe efterset årligt

Hvis du har en varmepumpe, der indeholder 1 kg kølemiddel eller mere, bør du få den efterset af en professionel mindst én gang om året. For at se om dette gælder for dig, kan du kigge på den udendørs enhed af pumpen. Det årlige tjek er vigtigt for at være sikker på, at pumpen sidder korrekt, og at den ikke har taget skade. Hvis den sidder forkert, kan det resultere i meget dyre elregninger, da den med stor sandsynlighed ikke yder optimalt. Ved eftersynet bliver alle dele af varmepumpen tjekket og kontrolleret.