Fjern pletter fra sofa og tæpper

Vi alle har prøvet at spilde kaffe, rødvin eller andet på tæppet eller i sofaen. Hvis gulvtæppet er stort, så er det ikke muligt at komme tæppet i vaskemaskinen, hvorfor andre metoder må tages i brug, hvis ikke det plettede tæppe skal give din bolig et snavset udtryk. Når uheldet er ude, så findes der nogle simple råd, som du med fordel bør følge, hvis du vil komme de irriterende pletter til livs. Her får du en række råd, som helt sikkert vil hjælpe dig, hvis du har været uheldig med dit gulvtæppe eller din sofa. 

 

Strygejernet kan bruges til andet end skjorter

Du tænker måske, at strygejernets anvendelighed er begrænset til strygning af skjorter, kjoler og andet tøj. Derfor vil det sikkert overraske dig, at strygejernet med fordel kan anvendes, hvis du vil fjerne en genstridig plet. Før du stryger pletten, så er det en god idé at få støvsuget området omkring pletten, så snavs og andet suges op. Efter du har støvsuget området, så skal du afhængigt af plettens størrelse tage en klud, et viskestykke eller et håndklæde og fugte det med eddike og vand og placere det over pletten. Når du har lagt det fugtige stykke stof over pletten, så skal du omhyggeligt stryge området med dit strygejern. Ideen med metoden er, at pletten suges op i stoffet.

 

Kaffepletter er de mest udbredte

I Danmark er vi en af de mest kaffedrikkende befolkninger på kloden. Derfor er pletter fra kaffe et hyppigt problem, men der findes heldigvis råd for det. Pletter fra kaffe er nemme at komme af med, og de suges let op med et viskestykke. Hvis du først opdager kaffepletten, efter den er suget ind, så universalrengøring løsningen på dit problem. Hvis ikke rengøringsmidlet fjerner pletten, så tør noget glycerin ud på pletten og lade det sive ind i 10 timers tid. Når de 10 timer er gået, så fjernes pletten let med vand og rengøringsmiddel.

 

Kom rødvinspletter og oliepletter til livs

Rødvinspletter er alle gulvtæppeejeres værste mareridt. De ligger nemlig i toppen over de mest genstridige pletter, der er svære at fjerne. Hvis ikke pletten bliver fjernet i tide, så er der stor risiko for, at pletten bliver permanent. Hvis du spilder rødvin på gulvtæppet eller i sofaen, så bør du som det første suge det værste op med et viskestykke. Efter det værste af pletten er suget op, så skal det mest koncentrerede af den røde farve fjernes ved at duppe pletten med et fugtet stykke køkkenrulle eller viskestykke. Til sidst skal pletten stryges med et lag salt eller bagepulver. Oliepletter efterlader et lag fedt, som er svær at få bugt med. Ligesom med andre pletter skal du som det første tage et stykke tørt køkkenrulle eller viskestykke og duppe det øverste lag af olien. Når det værste er fjernet, så skal du komme husholdningssprit på pletten. Hvis ikke husholdningssprit har den ønskede effekt, så prøv dig af med universalrengøring.

 

Gør livet nemmere med en effektiv støvsuger eller tæpperenser

Livet som tæppeejer er nemmere, hvis man er i besiddelse af en god støvsuger med en god sugeevne. Hvis man virkelig skal have et godt værktøj til vedligeholdelse og rengøring af tæpper, så er en tæpperenser det rette valg. Tæpperensere er selvsagt specielt fremstillet til rengøring af tæpper, og de efterlader en helt ren overflade efter brug. Hos Støvsugerbanden finder du nogle af de bedste støvsugere og tæpperensere på markedet, og du er sikret at få en god rådgivning i, hvilket produkt der passer bedst til dine behov.