Årsagerne bag de stigende energipriser

Både private husejere og erhvervsdrivende kan mærke vægten af de stigende energipriser. Efter coronakrisens rekordlave gaspriser er kurven kun gået op – og siden har vi oplevet en stor stigning, som tærer på økonomien. De stigende priser er opstået i takt med den voldsomme efterspørgsel på energi efter coronanedlukningen. Siden er der kommet krig i Europa. Dette har skabt en større efterspørgsel og prisstigninger, som kan mærkes i hele Europa. Krisen har fået folk til at ty til alternative løsninger for at spare på el- og gasregningerne. Nogle bruger minimalt lys, skruer ned for varmen eller flytter i en mindre bolig. Er dit hus af ældre dato, kan du dog også spare på energien ved at få lavet et nyt tag. Det kan du læse meget mere om nedenfor.

 

Derfor skal du have lagt nyt tag

Hvis taget er utæt eller gammelt, kan det ikke blot forårsage skader på huset. Det kan også øge jeres varmeregning. Når luft siver ind igennem taget, kræver det nemlig mere energi at opvarme huset. Denne problematik kan man imidlertid få bugt med ved at få nyt tag. Et nyt tag lukker tæt om huset og forlænger dets levetid. Dette kan være med til at sikre jer i fremtiden – og samtidig sænke jeres varmeregning markant. Herudover vil et helt nyt tag også øge værdien på jeres bolig. Skulle I overveje at sælge i fremtiden, kan det altså betale sig at investere i at få lagt et nyt tag.

 

Læg dit eget tag

Er taget af slidstærke materialer og på samme tid lagt korrekt, kan det blive lige så gammelt som dig! Og så kan du endda selv lægge det. Faktisk er det ikke særlig svært at lægge et nyt tag, hvis man har styr på håndværket. Overvejer du at lægge tag helt selv, er det en god idé at forhøre dig hos eksperter. Et nyt tag danner på mange måder grundlag for husets tilstand, og derfor er det essentielt, at man vælger gode materialer og laver et godt underlag. Skulle du være det mindste i tvivl om, hvordan man lægger et nyt tag, bør du søge hjælp hos en professionel tømrer. Så er du sikker på at være et holdbart og smukt resultat i første omgang.