Efterisolering kan forbedre huset – men vær opmærksom på følgende
Som vi skriver om i andre indlæg her på bloggen, så har efterisolering et stort potentiale til at spare os en del kroner på varmeregningen. Tilmed kan det give markante forbedringer i indeklimaet. Inden man kaster sig ud i et sådant projekt, er det dog vigtigt at have kendskab til de potentielle faldgruber, der kan vise sig, når man efterisolerer huset.
Problemets rod
Årsagen til, at efterisolering kan være en kompliceret sag er, at den øgede mængde af isolering kan medføre ændringer i temperaturforholdene og fugtforholdene i husets konstruktioner – altså både på godt og på ondt.
Grundlæggende er det ofte utilstrækkelig ventilation og dampspærre, der ikke er udført korrekt, der bliver årsag til problemerne. Hvis du nu tænker ’’øh, hvad er en dampspærre lige’, kan det defineres som et materiale, der sørger for, at den fugtige luft, der er inde i boligen, ikke presses ud i husets vægge og tag. Hvis det sker, kan det medføre skimmelvækst, mug og råd. Risikoen er særligt stor ved konstruktioner, der består af eller indeholder organiske materialer som træ. En dampspærre kan være lavet af blandt andet plast, aluminium og tagpap.
Dampspærren skal monteres de steder i huset, hvor der er konstruktioner, som ikke er helt tætte. Og det gør man generelt også i dag. Som hovedregel skal der være en dampspærre alle steder, hvor der er træ og isolering i konstruktionen. Nogle steder kan det have en negativ effekt at montere en dampspærre. Et eksempel er i et sommerhus, hvor effekten ofte vil være den modsatte af den ovenfor beskrevne og faktisk øge sandsynligheden for eksempelvis råd og skimmelsvamp, fordi mange sommerhuse ikke i høj grad opvarmes om vinteren.
Udføres efterisoleringen forkert, kan det desværre medføre meget generende og markante fugtproblemer, svamp og råd i husets konstruktioner. Der kan blive tale om skader på:
- ydervægge
- tapet, puds, maling m.m.
- husets konstruktioner generelt
Ændrede fugtforhold i ydervægge, i relation til arbejdet med efterisolering, har før vist sig at være årsagen til blandt andet smuldrede fuger og afskalning af mursten.
Dampspærren er vigtig, men...
Så er det vist fastslået, at manglende eller utæt dampspærre samt forkert placering af den kan medføre problemer med fugt med mere. Men eksempelvis kan også indblæsningen af isoleringsmateriale skabe problemer og skader ved såkaldt hulmursisolering, da indblæsningen foregår med et meget højt lufttryk.
Når det kommer til indvendig isolering af ydervægge (som i det hele taget er en forholdsvis risikabel ting at gå i gang med), er det rigtig vigtigt at rense ydervæggen for organisk materiale, hvorpå skimmel kan gro. Det kan være tapet, tapetklister, grundpapir, lim m.m. Den slags kan skimmelsvampene nemlig fint leve af.
Den gode idé
At snakke med en rådgiver er formentlig en god idé, hvis du vil efterisolere dit hus – for det kan godt være kompliceret at finde ud af det hele selv. Mere præcist kan du tage kontakt til eksempelvis en energivejleder. I værste fald kan der ved forkert fremgangsmåde være brandfare af visse materialer, hvis man har en brændeovn eller pejs i huset. Er det relevant for dig, er det noget du bør søge mere information om. Schrøder & Nielsen ApS i Herning har lavet sin del efterisoleringer, hvor de på deres hjemmeside også opfordrer til loftisolering, for at du kan spare penge, som ryger unødvendigt ud af vinduet hvert år.
Og husk, at helt grundlæggende, så skal man huske på, at selvom efterisolering kan være en yderst god investering i et hus, så ændrer det altså på fugtforholdene, både på godt og på ondt. Det kan både skabe besparelse og problemer. Og det er altså overordnet set derfor, det er vigtigt at vide meget om, hvordan sådan et stykke arbejde udføres ordentligt. At snakke med en fagmand er som nævnt en god idé, og det samme er at læse videre i blogs og på bøger for at få en mere dybdegående viden. God fornøjelse!