Mange danskere har dejlige minder fra barndommens ubekymrede hverdag. Og mens skolen måske ikke altid fylder mest på den konto, så er de mange eftermiddage tilbragt i SFO’en en anden historie. Her var der nemlig plads til sjov, leg og aktiviteter, som ture til kælkebakken, snobrødsbagning og bygning af kastanjefigurer. Måske har du endda et kært minde om at have fingrene smurt ind i tapetklister, når dagen stod på papmachefigurer. Uden at blive alt for sentimentale, er det netop dét, som det skal handle om i det følgende, nemlig: Tapetsering.  

Tungen lige i munden giver lige tapetbaner

I voksenlivet har tapetklister og tapetsering måske fået en mindre sjov betydning. For hvis du har prøvet at opsætte tapet, vil du vide, at det ikke altid er en leg, der kan måle sig med at bygge grise i papmache. Mange ting kan godt gå galt, og skævt og bulet tapet kan give anledning til stor frustration – så hvis ikke du holder hovedet koldt og tungen lige i munden, bliver resultatet desværre også derefter. Men tapetsering behøver ikke at være en gene, hvis du blot har nogle vigtige huskeregler i baghovedet, når det nye tapet skal sættes op.

Giv dig selv det bedste udgangspunkt

Det gode og grundlæggende forarbejde er alfa og omega, når du skal tapetsere en væg derhjemme. Det er en generel bemærkning om tapet, at hvis du springer over, hvor gærdet er lavest, så kommer det også til udtryk i resultatet. Du skal sørge for, at væggen er glat og jævn: Slib og spartl flere gange – og damp det gamle tapet af. Derudover skal du vaske din væg med grundrens. Vær opmærksom på, at du først må tapetsere, når væggen er helt tør.

Vær omhyggelig eller overvej en specialist

Når du går i gang med selve tapetsering, bør du stadig være omhyggelig. Det er vigtigt, at du lader banerne tørre inden opsætning, da du ellers kan risikere, at tapetet folder. Du bør starte med at sætte banen fast i toppen. Dernæst bruger du din tapetbørste til at fastsætte tapetet fra midten og ud mod enderne. Banerne skal støde op mod hinanden, så du skal være sikker på, at banerne løber lodret. De må ikke overlappe, da det skaber et ujævnt udtryk. Opsætning af tapet er med andre ord en vanskelig og omstændig proces, derfor kan du alternativt – og med fordel – hyre en professionel til at klare jobbet. MidtdjursMaleren er et godt eksempel på en specialist, der kan klare tapetsering på hele Djursland.

 

Virksomhed: MidtdjursMaleren