Vær kreativ og lav et kabeltromlebord
Kabeltromler kommer fra byggepladser og fra industrien. De findes i alle mulige størrelser og kan foruden deres oprindelige funktion bruges til forskellige formål. Blandt andet er det blevet populært hos mange at genbruge kabeltromlerne og omdanne dem til smukke og rustikke træborde, også kaldet kabeltromleborde. Du kan både købe dem hos virksomheder, der laver kabeltromleborde, eller du kan selv kaste dig ud i et gør-det-selv projekt. Kabeltromlebordene kan både bruges inden for og som havebord. Læs med her for at få en forståelse af, hvordan du kan lave et kabeltromlebord.
Huskeliste til at lave kabeltromlebord
Ønsker du at lave dit eget kabeltromlebord, er der nogle ting, du skal have fat i, hvis ikke du allerede har dem. Det gælder eksempelvis følgende:
- Et stort udvalg af værktøj, så du er klar til at save, slibe, bore og skrue i forbindelse med udviklingen af bordet.
- Derudover skal du bruge bordben, hvis du kun ønsker at bruge tromlen som bordplade. Alternativt kan hele tromlen bruges som bord, så bordben ikke er nødvendige.
- Du skal bruge skruer til at samle bordet.
Og så skal du selvfølgelig bruge en kabeltromle.
Guide til at lave et kabeltromlebord
Der findes forskellige måder at lave et kabeltromlebord på selv. Sådan laver du selv et kabeltromlebord:
- Start med at slibe kabeltromlens overflade. Det kan du enten gøre med håndkraft eller med en maskine. Uanset hvad skal den slibes, indtil den er helt glat og fin.
- Tilføj et mere rustikt look med en gasbrænder, hvis det ønskes.
- Fastgør bordben på undersiden af bordpladen med skruer.
- Giv til sidst bordpladen olie og husk at gøre dette jævnligt, så træet holder sig pænt så længe som muligt.
Følger du disse nemme fire trin, er du sikker på at stå tilbage med et flot kabeltromlebord, der kan skabe en personlig stil og pryde din spisestue.