Vælg den rigtige maling
En lille klat maling kan gøre en stor forskel. Om du maler en endevæg, gulvlisterne eller samtlige lofter i huset, vil du opleve en mærkbar forskel på rummenes atmosfære.
Fordi malingen har så stor en indvirkning på følelsen i et rum, er der uhyre vigtigt, at du vælger den rigtige maling. Maling fås i et hav af forskellige farver, og det et er altid en god idé at foretage nogle farveprøver på væggen derhjemme. Derved kan du se, om farven fungerer med rummets lysindfald.
Vælg det rette udstyr
Ligeså vigtig som malingen er udstyret, du benytter til projektet. Hvilken type udstyr, du behøver, afhænger fuldkomment af, hvad du har tænkt dig at give en farvemæssig overhaling. Dit valg af pensler vil variere alt efter, om du skal have malet dine paneler, væggene eller en radiator.
Ved de mindre og mere komplicerede malerprojekter er det nødvendigt med en lille pensel, som kan nå ind i alle krogene. Til de store flader på væggene er det til gengæld noget nemmere. Her skal du bruge en malerrulle, hvilket er et redskab, som får arbejdet til at gå rigtig hurtigt.
Lav forarbejdet
Inden du går i gang med at male, er det vigtigt, at du laver det rette forarbejde. Skal radiatorerne have en ny farve, bliver du nødt til at slibe dem først. Væggene behøver du naturligvis ikke at slibe på forhånd, men du skal sørge for, at de er helt rene.
Uanset opgaven skal du altid give området en ordentlig grunder. Det varierer meget, hvor mange lag du behøver at påføre. Hvis du ikke kan overskue opgaven, kan du altid få hjælp af en professionel maler.