Hvad er bejdsning?

Bejdsning dækker over en bred vifte af behandlinger af både tekstiler, træsorter og metaller. Fælles for de ellers ret forskellige processer er, at bejdsningen ændrer i det pågældende materiales overflade. Til formålet bruges særlige væsker, som også kaldes bejdser.

 

Bejdsning kan som overfladebehandling tjene både kosmetiske og praktiske formål. Bejdsning er en opgave, der kræver omhyggelighed, tålmodighed og snilde. Nogle materialer er lette selv at bejdse, mens andre kræver en faglig ekspertise.

 

Kan du selv klare bejdsningen?

Bejdsning af træ har det formål at ændre overfladens udseende, så træet får et mere patineret og æstetisk ydre. Det er eksempelvis meget moderne med møbler i mørkere træsorter i øjeblikket, og derfor vælger mange at bejdse spisebordet, så det får en mere dunkel pigmentering.

 

Når der tales om bejdsning i form af behandling af træ, kan du sagtens selv stå for opgaven. Du skal blot anskaffe dig en bejds i den ønskede farve. Bejdsen til træ er typisk en opløsning af farvestoffer, metalsalte, vand og bindemiddel. Du kan dog også finde bejdse, som består af mere organiske materialer, hvis du har en mere økologisk tilgang.

 

Hold dig fra selv at bejdse metal

Når metal bejdses, ligger der ofte både en kosmetisk og en praktisk tanke bag. Bejdsningen giver metallet et mere rustikt ydre, men samtidigt er bejdsningen nødvendig i forbindelse med belægning. Selve bejdseprocessen fjerner metaloxider, så belægningen muliggøres. Metallet sænkes ned i et bejdsebad, som har en helt særlig pH-værdi og temperatur.

 

Som du nok har gættet, er bejdsning af metaller ikke en opgave, der kan klares derhjemme. Med mindre du ønsker at omdanne familiens badeværelse til et bejdseværksted, bør du lade de professionelle klare opgaven. Bejdsning af metal er en yderst kompliceret proces, der kræver stor nøjagtighed og indforstået viden. Derfor bør du stryge lige det punkt fra din gør-det-selv-liste.