Gør-det-selv VVS
Du har måske i længere tid gået derhjemme med løse rør, en dryppende vandhane eller et helt tredje problem, der har krævet en person med hænderne skruet godt på og måske endda én med erfaring med VVS. Ofte er man nødt til at være meget påpasselig, når man laver gør-det-selv ting i hjemmet, og dette gælder også VVS-arbejde, da der nemlig er mange ting, der kan gå galt og i sidste ende komme til at koste dyrt. Da det ikke altid helt er til at finde rundt i, har vi her samlet en kort guide over, hvilke typer af VVS-installationer og -reparationer, man selv må lave samt hvilke typer af VVS-opgaver, du absolut skal bruge en autoriseret VVS-installatørs hjælp til.
Disse installationer må du gerne selv klare
Der findes altså en række ting, du gerne selv må klare, når det kommer til opgaver, der har med VVS at gøre. Dog er det vigtigt at huske på ikke selv at bedømme, hvad du tror, du selv har evner til at klare, men at du altså følger de regler, der er gældende på området.
Følgende opgaver må du gerne selv udføre, hvis du altså ikke laver deciderede ændringer på installationen, at der er en afspærringsventil på vandrøret, og at du desuden bruger VA-godkendte eller CE-mærkede materialer til opgaverne. Så for at skære det ud i pap, må du gerne selv:
-
Tilslutte et blandingsbatteri
-
Tilslutte en bruser med en slange
-
Tilslutte et brusearmatur
-
Tilslutte en vaskemaskine eller en opvaskemaskine til vandforsyning
-
Tilslutte et toilet
-
Udskifte pakning i armatur
Disse installationer må du IKKE selv klare
Lige såvel at der er ting, du gerne selv må ordne, findes der altså også en række VVS-opgaver, du skal holde dig fra selv at kaste dig ud i. Nogle former for VVS- og blikkenslagerarbejde skal da udføres af autoriserede. Disse kan være en smule sværere at stille helt kategorisk op, men der er alligevel et par gode tommelfingerregler for, hvornår du skal have fat i en professionel VVS-installatør.
Har VVS-opgaverne med brugt vand, altså vand, der ledes til afløbsinstallationer, SKAL du have fat i en professionel. Det samme er gældende, hvis der er gas involveret i opgaven, eller hvis du skal have ændret på en eksisterende installation. Dette gælder desuden også, hvis du skal have udskiftet vandhaner eller termostatbatterier med armaturer, der ikke er af samme type.