Sådan vedligeholder og renser du nemt dit afløb

Undgå resolut tilstoppede vaske, lugtende afløb og skader på kloakledningerne. Lær her hvad du selv kan gøre, og hvad du skal overlade til en professionel, samt hvordan du undgår at falde i fælden og først tage handling, når hele huset lugter ubehageligt af kloak og problemerne er for store til, at du selv kan løse dem.

 

Tip #1: Tænk over, hvad du hælder i dit afløb

Det er jo bare lidt nemmere at lade madresterne fra lasagnefadet komme ned i vasken, når du skyller af, end at skulle til at smide det i skraldespanden. Men det kan godt betale sig, at gøre sidstnævnte – for det får betydning for, hvor ofte du skal rense afløbet i køkkenet.

Tilsvarende gør sig i øvrigt også gældende for et toilet – og her ved vi nok også godt allesammen, hvad der hører til, og hvad der ikke gør.

 

Tip #2: Undgå at blive nødt til at “ringe efter nogen”

Så længe du blot sørger for jævnligt at vedligeholde afløb fra vaske, gulvafløb og tagrender, kan du også sørge for at disse ikke forårsager problemer længere ude i systemet. Sker sidstnævnte, er der nemlig ikke meget, du selv kan gøre – du må til at ringe til en fagmand. Således er der altså penge at spare, ved at være den proaktive afløbsejer.

 

Tip #3: Forstå din vandlås

Selv når kloaken fungerer, som den skal, altså når den ikke er tilstoppet, ville kloaklugt trænge ind i huset, hvis det ikke var for det, der kaldes for en vandlås. Sådan en er alle afløbene i et hus forsynede med, og den fungerer som en slags prop for lugten, fordi der altid står lidt vand i den. Dog er det ofte netop vandlåsen, der stopper til og skaber problemerne.

Sådan vedligeholder du din vandlås:

  • brug helst alle afløbene dagligt. Gør du det, undgår du, at de tørrer ud, og at der deraf kommer kloaklugt op fra risten. Risikoen er størst i de varmeste rum i huset.
  • hæld 1-2 spande vand i afløbende et par gange om ugen. Du kan også bruge en sjat madolie, som så vil lægge sig som en hinde oven på det vand, der er i vandlåsen, hvorved du minimerer fordampningen.

 

Tip #4: Spul den udvendige brønd

Du kan med fordel løfte dækslet til den udvendige brønd af en gang i mellem, og spule den grundigt med haveslangen. På den måde kan du fjerne eventuelle belægninger og modvirke luftgener fra brønden. Får du gjort dette jævnligt, reducerer du risikoen for at støde på nogle af de rigtig trælse problemer, hvor du ville være nødt til at kontakte en professionel for at få styr på situationen.

 

Tip #5: Rensning: Undgå kemikalier – og brug kogende vand

Følger du gode råd som ovenstående, bør det ikke være nødvendigt at bruge kemikalier. Desuden er midler som afløbsrens, klorin samt kaustisk soda ikke blot skadelige for miljøet – de er også ætsende, og kan rent faktisk ødelægge dit afløb. Det er to rigtig gode grunde til at klare sig med at hælde en eller to kander kogende vand i afløbet en gang om ugen. Det bør rørene kunne holde til, men for en sikkerheds skyld kan du tjekke, om afløbet er tæt.

Også når det kommer til din håndvask og køkkenvask, kan du komme langt med kogende vand. Inden du hælder dette i vasken, er det en god idé, at du, når du har skruet eventuelle skruer af, renser så dybt du kan samt rengør prop og rist. Tøm også vandlåsen, hvis der er tegn på tilstopninger. Den sidder under vasken, der hvor røret bukker, og du kan skrue den af uden værktøj.

 

Står du og mangler en professionel?

Som nævnt kan du komme langt med at behandle dit afløb godt, men har du allerede brug for en professionel, er en god gammeldags Google-søgning et godt sted at starte. Vi har selv prøvet at se, hvad vi kunne finde på Google i vores lokalområde ved at søge på ‘VVS’ eller ‘stoppet afløb’ og fandt blandt andet VVSøren Rasmussen, som på deres hjemmeside nævner, at de er medlem af TEKNIQ, som er køberens sikkerhed og garanti for, at det arbejde VVSeren udfører, er af absolut højeste kvalitet. TEKNIQ har etableret Dansk VVS Garanti, som er en garantiordning for VVS-arbejde – så det kan således være en idé at spørge eller kigge efter, om en VVSer er medlem af garantien.